4-Xtremes – del 48: Bizarre naturfænomener og ostefondue på stranden
Serie: 4-Xtremes – The World Tour
Fuerteventura er, ligesom Lanzarote, et geologisk mirakel – og udover vejrfænomenet Calima byder øen på mange andre overraskelser for parret Kammermann.
Overdimensionerede hoteller, pensionister på vinterophold, lange dage ved poolen – det var de billeder, vi havde på nethinden, når vi tænkte på Fuerteventura. Hvor meget vi tog fejl i det, fortalte vi allerede om sidst. Det er ikke kun de ufrugtbare, bizarre landskaber, vi synes er fascinerende. På det indre af øen falder vi pladask for den lille by Betancurias charme. De hvid- og terrakottafarvede historiske bygninger er placeret smukt i dalen, omkranset af palmer. Kommunen, der kun har 800 indbyggere, var engang øens hovedstad og anses i dag for at være en af de smukkeste landsbyer i Spanien. Helt fortjent, synes vi.
Men vores ophold på øen nærmer sig langsomt sin afslutning. De sidste dage tilbringer vi sammen med Andreas søster, og det stiller os over for en mindre udfordring. For, som I måske ved, har vores Axor kun to sæder. Der, hvor det midterste var placeret, befinder Aimées seng sig nu. Og dermed kan lastbilen ikke anvendes som turkøretøj på vores udflugter. Derfor har Andreas søster lejet en lille bil, som vi bruger, når vi besøger de berømte sandklitter i Corralejo. Og vi er rigtig glade for, at vi råder over den lille bil. For kystvejen, der fører forbi klitterne, er begrænset til 3,5 tons, så vi havde slet ikke kunnet køre her med vores Axor.
En strand fyldt med popcorn.
I det nordlige Fuerteventura oplever vi et meget specielt naturfænomen: en "popcorn-strand"! Men for at undgå dumme misforståelser advarer store skilte om, at det ikke er rigtige "popcorn", og at de ikke kan spises. Vi kommer til at tænke på, om den store reklame for tandlæger, vi lige har passeret, kunne tyde på, at der alligevel er nogen, der forsøger sig …?
I virkeligheden er det små sammenklumpede kugler af algefossiler, der kaldes rhodolitter. Algerne vokser i havet i 100 til 200 meters dybde og er egentlig røde. Når de dør, bliver de hvide og har samme form som popcorn.
Schweizisk kulturarv i kanarisk kulisse.
Fuerteventura er også et kendt paradis for vind- og kitesurfere, og det ses tydeligt på den kilometerlange strand Jandía, hvor der ved højvande dannes flade laguner. Men vi flygter fra den konstante vind og kører videre til en lille dal, hvor vi om aftenen sammen med Andreas søster tillader os lidt schweizisk nostalgi i form af en ostefondue ved havet.
Dagen efter befinder vi os allerede på færgen til Lanzarote. Hele øen blev i 1993 af UNESCO udnævnt til biosfærereservat. Landskabet er karakteriseret ved utallige markante kegler af eroderet vulkanaske, der er formet af regn og vind gennem årtier. Vulkanasken nedbrydes og anvendes til at beskytte vinstokkene, der dyrkes på øen. Den grovkornede aske holder på fugten og forhindrer, at der vokser ukrudt.
Lanzarotes kyster er også meget forskelligartede: flade strande med stærk brænding, små bugter midt i den sorte lava, men også hvide sandstrande – på Lanzarote finder man alt.
Og fordi øen er så tør, bliver vigtige opgaver som opfyldning af vores vandtank hurtigt en udfordring. De steder, man kan købe drikkevand, kan tælles på én hånd. I modsætning til de grønne øer som La Palma, hvor der findes masser af offentlige vandhaner med kildevand, leder vi her efter automater, hvor man for en euro får mellem 50 og 100 liter vand. Et tankevækkende eksempel på, hvor værdifuldt vand er på disse ufrugtbare øer.
En hilsen fra Sahara.
Vi tænker allerede på at rejse videre, men bliver her til sidst overrasket af Calina, et vejrfænomen, der forekommer på De Kanariske Øer og Kap Verde, en slags sandvind fra Afrika. Pludselig stiger temperaturen fra 25 til over 35 grader celsius, og som dagen går, falder sigtbarheden. Himlen er ikke gul, men på alle overflader mærker man det fine Sahara-støv, der konstant blæses gennem luften.
Men det er ikke noget problem for vores Axor – i Iran oplevede vi jo næsten dobbelt så høje temperaturer. Men vi skal være ekstra opmærksomme på Aimée og være sikre på, at hendes hoved og poter hele tiden bliver holdt fugtige og kølige. Da vi nærmest ikke kan foretage os noget i den trykkende hede, beslutter vi os for at booke færgen tilbage til Fuerteventura – og derfra tage videre til Gran Canaria: den sidste hovedø på Kanarieøerne, vi endnu ikke har udforsket.
4-Xtremes – The World Tour.
En rejse uden sidestykke.
I tre år har Andrea og Mike Kammermann været på tur med deres Axor. "4-Xtremes – The World Tour" er mottoet for den rejse, som de to schweizere satte ud på i midten af 2020 – og som de har delt med RoadStars-fællesskabet! Hold dig opdateret, og gå ikke glip af de fantastiske destinationer, som eventyrerparret besøger.
Du finder de aktuelle afsnit af serien »4-Xtremes – The World Tour«
her.
Du kan se rejsens forløb før
turen til Sydamerika her.
Fotos: 4-Xtremes
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
8 kommentarer
Und wieder etwas gelernt dabei: von den Popcorn-Algen hatte ich noch nie gehört... ☺️
Und wieder etwas gelernt dabei: von den Popcorn-Algen hatte ich noch nie gehört... ☺️
Auch wir lernen konstant Neues über die Welt. Schön das wir es hier mit euch allen Teilen dürfen.
Liebe Grüsse 😎
Auch wir lernen konstant Neues über die Welt. Schön das wir es hier mit euch allen Teilen dürfen.
Liebe Grüsse 😎
... erneut gespanntes Warten auf den nächsten Reisebericht 😉😃
... erneut gespanntes Warten auf den nächsten Reisebericht 😉😃
👍👍👍👍👍👍👍⛟😎
👍👍👍👍👍👍👍⛟😎