RoadStars Trophy finale 2018 – ankomst og første konkurrencer

Ankomst til hotellet og straks i gang – finalisterne i RoadStars Trophy 2018 i Spanien brænder for at vinde trofæet.

Automatik på offroad. Længdespærre til, tværspærre til, med omdrejningstal op ad bakke på løst underlag. En snæver kurve, tværspærre kortvarigt fra igen, og nu bliver det rigtigt stejlt. Alle disse huller, sten og ujævnheder – vejbane er virkelig ikke det rigtige ord. Velkommen til RoadStars Trophy finalen 2018!

Matteo fra Bergamo (I) sidder bag rattet i den røde Arocs 8x6-tippeladskøretøj. Kun selen, armlænene og de godt profilerede sæder holder ham dér. „Pokkers, jeg taber alt mit vand“, siger han. Vandbeholderen bag førerhuset skal så vidt muligt komme fyldt i mål. På passagersædet sidder instruktørlegenden Günter Brendel alias Günni. Han smiler og beroliger. „Kør så jævnt som muligt, så går det nok. Dine kolleger skal jo også forbi her.“

Vælte kegler.

De 14 finalister i RoadStars Trophy ankom i går. Kort efter check-in på hotellet i Salomó, der ligger lidt inde i landet mellem Sitges og Tarragona, skal de i gang med den første opgave, som er catalansk bowling. „I en afstand på 11,5 meter står seks kegler, hvoraf en skal blive stående. Hold godt fast i kuglen. I er nødt til at stå sikkert“, forklarer hotelchef Jorge, der har mest fagviden i denne disciplin – det drejer sig trods alt om den catalanske nationalsportsgren.

Så først skal der øves lidt, og efter et par kast vælter keglerne. Tim fra Gent (B) vælter fem, og Mirko fra Fano (I) fire, Christian fra Rekken (B) fem i første forsøg, Thomas fra Frankfurt/Main (D) også fem. Det går da meget godt! Så kommer „hot round“, hvor der bliver talt. Hver har tre kast – og til slut er der fire førstepladser, en andenplads og to tredjepladser. Det var tæt.

Så er det blevet tid til aftensmad – en kæmpe pande med frisklavet paella – og så er det tid til den anden konkurrence, sangria-challenge. Ikke drikke! Men holde to krus i strakte arme. „3-2-1-go“, råber konkurrenceleder Christopher. Stilhed i hotelanlæggets indergård, kun lidt klirren fra servicet i køkkenet – første tegn på dirrende muskler, ansigterne viser en blanding af koncentration og anspændthed. Til sidst er kun Thomas og Roland fra Toggenburg (CH) tilbage i konkurrencen, som nu har stået på i over 11 minutter. Der hviskes blandt tilskuerne – hvem holder længst ud? „Jeg kan ikke længere“ – Thomas trækker sig. Roland holder fortsat i krusene, da konkurrencelederen afbryder konkurrencen efter 13 minutter! Der jubles og klappes – de under ham alle denne førsteplads.

– Ron fra Alsmeer (NL)

Synkront rundt om pylonerne.

Tilbage på banen Can Padro. Mens Matteo balancerer vandbeholderne på det fireakslede tippeladskøretøj over offroad-strækningen, kører det schweiziske team samtidigt på slalom-parcoursstrækningen. Først forlæns, så baglæns. Der ser ud som, de har trænet det. Derfor suser de to Actros så at sige synkront ved siden af hinanden gennem pylonerne, Roland og Alex fra Zürich stiger ud samtidigt og modtager klapsalver  – „Wow, godt gået!“ – „Virkelig flot!“ – „Og en super tid!“

Men her på strækningen, lige i nærheden af Montserrat, knap 1.300 meter oppe og en lille times bilkørsel fra Barcelona, kan de 14 finalister også teste helt praktiske ting fra deres hverdag på jobbet. Fuld opbremsning fra 50 km/t. – hvem klarer at få bilen til at standse op så tæt som muligt på væggen af skumgummielementer? Martin fra Alkmaar (NL) får standset bilen to meter fra væggen og er klart foran. Daniel fra Oranienburg (D): „Refleksen er forbandet stærk til at træde for tidligt på bremsen.“

På bremsen.

Og hvor lang er bremselængden med en solo-sættevognstrækker ved 70 km/t.? Den første opgave efter frokostpausen i den kølende skygge fra en gammel hvælving lige i nærheden. Martin, Thomas og Matteusz fra Gubin (PL) drøfter, landegrænser spiller ikke nogen rolle. Thomas: „Ved 50 km/t. behøver man mindre end 10 meter. Men hvor meget mere er det ved 70?“ Martin: Jeg prøver at sætte mine pyloner her – jeg kan heller ikke sige det nøjagtigt.“ Matteusz: „Jeg tænker, vi alle skal længere tilbage. Bremselængden er bestemt længere.“ Actrosen nærmer sig. Fuld opbremsning, havariblink, lugten af gummi hænger i den varme luft. Matteusz havde ret – sættevognstrækkeren standser først et godt stykke bag alle pylonerne!

Afslapning og snak.

Efter den sidste opgave på Can Padro – hvor tæt sammen og hvor fladt må forhindringerne stå, så lastbilen lige netop kan komme igennem? – går det i første omgang tilbage til hotellet. Poolen lokker, men organisationsteamet har et bedre forslag – af sted til stranden i Port Torredembarra, kun en halv time væk. Badebukser og håndklæde pakkes i en fart, en kold cola bliver skyllet ned, og så er det af sted. Men hvad nu? Bussen kører forbi stranden og stopper først ved havnen.

Få minutter efter glider begge skrog på en katamaran gennem det klare, blå, 25 grader varme Middelhav. På et roligt sted foran klippekysten rasler den 30 meter lange ankerkæde over spillet, badestigen sættes ned. Samtidigt lægger besætningen pølser, spyd og burgere på grillen. Tid til at slappe af, bade, spise og naturligvis snakke, så man lærer hinanden bedre at kende. Ron fra Alsmeer (NL): „Hver gang jeg tænker, at nu bliver det ikke bedre, så kommer den næste endnu bedre overraskelse. Tak, RoadStars!“

Foto: Sebastian Vollwert
Video: Martin Schneider-Lau