RoadStars Trophy finale 2018 – endnu flere opgaver – og højt oppe

Holdfærdigheder, styrke og klogskab – finalisterne i RoadStars Trophy 2018 viser deres værd i forskellige udfordringer.

Tavse mennesker ved morgenmaden? Det er et ukendt begreb ved RoadStars Trophy. En efter en kommer de 14 mænd i alderen 25 til 47 år hen til det store bord. De bliver hver især hilst velkommen med et venligt „God morgen, hvordan går det?“, og straks er alle igen med i samtalen. Opråbet til dagens opvarmning af spilstyrer Christopher bliver ikke bemærket, og han må lige gentage: „Så drenge, så er det blevet tid til tovtrækning – lad os så komme i gang!“

Opvarmningsrunden finder sted på den blomstrende eng lige ved siden af hønsehuset. Alle syv nationer er repræsenteret i begge ender af tovet. Marek fra Opole (PL): „Uha – alle de tunge drenge er på den anden side. Vi kunne godt bruge en ottende mand!“

Ramme midten.

Han har ret – med kampråbet „ho – ho – ho“ trækker den "tunge" gruppe kollegerne tre gange over markeringen. Alle griner, det var en god opvarmning. Så går det ud til hotellets ydermur, hvis grundmure blev lavet i 1674. Her går der igen sport i den: Nu skal de i gang med bueskydningen. Christian, der er bror til hotelchef Jorge, forklarer teknikken.

En ny udfordring for de fleste, for næsten ingen af dem forstår at håndtere denne opfindelse fra stenalderen. „Strategi er en vanskelig ting her. Man skal bare koncentrere sig og ramme i midten“, siger Ionel fra Constanta (RO), og kollegerne griner. Koncentration – og så sende pilen af sted. En gang, to gange, tre gange. Så bliver der skiftet. Hele tiden bliver der klappet i gruppen. Cosmin fra Bukarest (RO) giver videre til Mirko, de laver highfive – her ønsker man hinanden held og lykke. Da de er færdige, har teamene fra Italien og Rumænien opnået flest point.

Træneren er forbavset.

Deltagerne i RoadStars Trophy har naturligvis også altid opgaver med lastbil, og til det skal de bruge plads i finalen 2018. Pladsen finder de ved foden af bjergkæden Montserrat, hvor chaufførtrænerne har forberedt lidt hos Günni. "Höfchen" hedder den første øvelse, hvor det gælder om at vende en sættevognstrækker på et areal på ca. ti gange ti meter. Christian er første mand. Han gearer op, da han kører ind, trækker længst over i højre hjørne, bakker, drejer et par gange på rattet, skifter gear nogle gange og træder fast på pedalerne – og er ude igen efter 44,5 sekunder. Vantro forbavselse hos chaufførtræneren og et dybt buk – det har ingen gjort før ham!

Imens forsøger Daniel sig med fjernstyringen på mini-truck-banen. Det gælder om at blive inden for stregerne, først udelukkende med mini-Actros'en, så også med anhængeren. Det fungerer perfekt!

I gang med saven.

Ved siden af det røde Arocs tippeladskøretøj opstår den fælles opgave: De fleste RoadStars-brugere vil gerne have, at de 14 finalister skærer en træstamme i småstykker. Det er en udfordring at stå over for hinanden og trække saven i den rigtige vinkel over træet – og især ved disse temperaturer! Christian og Tim lægger ud, men savbukken begynder at hoppe. Marek og Mateusz springer til og fastgør træstamme og træramme. Sådan fungerer det ved RoadStars Trophy – man hjælper hinanden!

Væk fra solen, af sted i tandhjulsbanen og op på bjerget. Her ved munkeklosteret Montserrat er det køligere, og man får noget at styrke sig på. Det er der også brug for lige nu, for nu skal finalisterne endnu engang give alt, hvad de har i sig. Med det næste tog kører de næsten op i 1.000 meter over havets overflade. Fra en klippevæg hænger der klatretove ned – hvad nu, skal vi op dér? Klatretrænerne Fransesc og Xavi forklarer og viser teknikken. „Bare rolig, I får en komplet klatreudrustning. I bliver desuden sikret med tovet.“

Højdeluft.

„Hvad sker der, når vi er deroppe – hvordan kommer vi ned igen, skal vi klatre eller gå ned?“, spørger Cosmin, der gør sig klar til start sammen med Ionel. „I læner jer tilbage og går bare ned af klippevæggen. Der bliver kun taget tid på vejen op.“ Tre, to, en – go! Begge rumænere synes at have lært at gå på bjergtoppene, så hurtigt og smidigt klatrer de på den stejle klippevæg de ca. 30 meter til sikkerhedslinens øverste punkt. „Stop“, råber først Ionel, derefter Cosmin. Stort bifald fra alle – det her var et lille kunststykke.

Senere på hotellet bliver hver enkelt af opgaverne endnu engang diskuteret intensivt, mens der grilles og drikkes kolde drikke. Naturligvis også spørgsmålet om, hvem der mon fører lige nu. Men der er næsten to dage til medaljeoverrækkelsen, og alle kan således nyde en afslappet aften sammen. Roland: „I starten skulle alle tænke over, hvilket navn der hørte til hvilket ansigt, og hvem der forstår hvilket sprog. Der skulle man føle hinanden an. Nu hører vi rigtigt sammen og laver masser af sjov.“

Foto: Sebastian Vollmert
Video: Martin Schneider-Lau