RoadStars præsenterer: De unikke kreationer fra Flora Biosca

Showtrucks

Airbrushteknik og trucks som livsstil.

Hun er vild med motorernes verden, er autodidakt og kreerer unikke lastbiler. I dag præsenterer vi på RoadStars historien om Flora Biosca.


Hun har i mere end tre årtier viet sit liv til individualiseringen af køretøjer ved hjælp af airbrushteknik og i den sammenhæng givet mere end 500 lastbiler og forskellige andre køretøjer et unikt udseende og dermed et nyt liv.

Hendes hjemby, Barcelona, er samtidig centrum for hendes virke. Inden for rammerne af sit tværregionale uddannelsesprojekt Road Colors virkeliggør og formidler hun innovative tiltag med kurser, udstillinger og arrangementer inden for branchen.

Floras varemærke er hendes passion for sit arbejde og hendes flid, når det kommer til at lære nyt. Flora har været så venlig at sige ja til at besvare nogle spørgsmål, så vi kan lære hende og hendes kreative proces nærmere at kende.


Den kreative proces.

Ved hjælp af sine holdepunkter begynder Flora at overføre designet til lastbilen.
Ved hjælp af sine holdepunkter begynder Flora at overføre designet til lastbilen.
Hun trækker hovedlinjerne for lidt efter lidt at forme det endelige design.
Hun trækker hovedlinjerne for lidt efter lidt at forme det endelige design.
Med en særlig omhyggelighed helliger hun sig konturerne i tegningen.
Med en særlig omhyggelighed helliger hun sig konturerne i tegningen.
Denne fremgangsmåde udføres på begge sider af lastbilen.
Denne fremgangsmåde udføres på begge sider af lastbilen.
Her ser man det centrale designelement på et fremskredent stadie.
Her ser man det centrale designelement på et fremskredent stadie.

Kundens ønske.

Det hele begynder med en aftale: Kunden forklarer, hvad han gerne vil have, alt imens Flora gør notater ned i mindste detalje. Kunden foreslår et tema ud fra sine interesser, Flora beder om fotos, tegninger og holdepunkter. Hun fortæller os, at hun af og til har måttet se en film for bedre at kunne forstå et tema og på den måde designe lastbilen.

Floras forslag.

Efter det første møde udarbejder Flora det første projektudkast i digital form og præsenterer kunden for nogle skitser med grundideen. Kundens tilfredshed har højeste prioritet. Først når kunden er 100 % overbevist og har accepteret skitserne, går hun videre med det næste trin.

Planlægningsfasen.

På dette sted i processen præsenterer Flora den samlede plan. Man skal i den forbindelse indstille sig på kunden og kundens behov, først og fremmest fordi sættevognstrækkerne for de allerfleste kunder er et arbejdsredskab. Hun forsøger derfor altid at tilpasse sin egen arbejdstid sådan, at hun ikke begrænser kunderne i deres arbejde.

Hun fortæller os, at hun ved nye lastbiler forsøger at udnytte tidsrummet, indtil bilen er indregistreret, og beder forhandleren om at køre lastbilen hen til hendes lakeringsværksted, så han får sin bil tilbage færdiglakeret og i rette tid.

Den første streg.

Det næste trin er yderst vigtigt, for nu bliver designet, der er nedfældet på skitser, overført til lastbilen. Dette gøres ved, at grundlinjerne tegnes direkte på køretøjet med airbrushpistolen. Flora tilføjer, at airbrushteknik og tekst alt efter projektets art også kan kombineres med hinanden.

Når det drejer sig om nye lastbiler, kommer Flora desuden med forslag til farvekombination, så der opstår et harmonisk billede. Ved brugte køretøjer er det omvendt: Flora foreslår ofte ændringer i farven på opbygningen for at tilpasse denne til temaet og give projektet „mere liv‟.


Detaljerne.

Næste trin: Udsmykningen. Efter at hovedelementerne i designet er overført, påføres lag med de mindste detaljer. Flora gennemarbejder de sidste detaljer på værkstedet, så snart de dele, der under bemalingen af lastbilen ofte må afmonteres, igen er monteret. Til slut påføres endnu et lag klar lak, der får lastbilen til at skinne.

Overdragelsen, det store øjeblik.

Ifølge de anekdoter, som Flora har bevaret i sin erindring og som hun har fortalt os om under interviewet, udgør synet af det endelige resultat, men først og fremmest synet af en drøm, der er gået i opfyldelse, et meget følelsesladet øjeblik for mange chauffører. Meget ofte investerer chaufførerne betydelige summer i at designe deres lastbiler.


Interview med Flora Biosca.

Hvordan startede du med denne levevej?

Flora: Jeg begyndte i 1985 i Frankrig, hvor jeg boede dengang. Der var et lastbilværksted i nærheden af, hvor jeg boede. En dag, hvor jeg stod med airbrushpistolen i hånden, blev jeg spurgt om jeg havde mod på at udarbejde en tegning på en lastbil. Jeg har altid arbejdet inden for det grafiske område, så for mig var det kun underlaget og teknikken, der var anderledes. Det var virkelig sjovt!

Vi ved, at du rigtigt har benzin i blodet. Kan du bedst lide personbiler, motorcykler eller lastbiler?

Flora: I begyndelsen var det de amerikanske 'Custom Designs', især MPV'erne på grund af deres unikke design både udvendigt og indvendigt. Men jeg er en stor fan af lastbiler og deres kraftfulde linieføring. Jeg nyder at spadsere rundt mellem de parkerede trucks. Jeg kan faktisk slet ikke lade være.


Udfører du et bestemt ritual før, under eller efter et arbejde?

Flora: Et af ritualerne, hvis man kan kalde det sådan, er den minutiøse startproces (søgning efter et design og forberedelse), før bilen kommer ind på værkstedet. Jeg kan godt lide, når hele processen og forarbejdet er ordnet og fastlagt sådan, at gennemførelsen af arbejdet lykkes, og tidsfristerne kan overholdes.

Et af ritualerne er stille betragten. Ind i mellem sætter jeg mig godt til rette, betragter mit værk og venter, indtil bilen skal videre til næste trin, især når dagen lakker mod enden.

Hvor lang tid skal man bruge til at male en lastbil?

Flora: Den tid, man skal bruge til at udsmykke en hel bil, afhænger af to ting: Af de områder, der skal udsmykkes – sidevægge (det hele eller kun soveområdet), front, bagvæg, sidebeklædninger eller hele førerhuset – og af udkastets kompleksitet. Vi bruger som regel mellem 5 og 30 dage, men for de fleste biler kræver det 15 til 25 dage i alt.

Er lastbiler fra Mercedes-Benz ud fra dette synspunkt enkle eller snarere vanskelige at male?

Flora: Lastbiler fra Mercedes-Benz er nemme at male, når det gælder opbygningen. De har udbredte flader på sidevæggene og et afvejet forhold mellem førerområdet og det forhøjede tagområde.



Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?

Flora: Jeg har valgt mit arbejde med stor overbevisning, og det er jeg stolt af. Jeg nyder kombinationen af frihed og kreativitet. Og også jeg glæder mig og lider på samme tid, nøjagtigt som en – selv erfaren – skuespiller, kort før han går på scenen.

Det, jeg bedst kan lide, er at opleve kundens tilfredshed ved afleveringen af køretøjet. Jeg har allerede set mere end én lastbilchauffør, der var rørt og fældede en tåre ved afleveringen. Det giver mig en stor tilfredshed.

Du beskæftiger dig via Road Colors også med uddannelse. Specialiserer dine elever sig i individualisering af køretøjer?

Flora: For nogle år siden slog jeg parallelt med mit arbejde ind på at formidle det, jeg havde lært - dengang helt autodidaktisk. Eleverne har helt forskellige stile og underlag som de ønsker at arbejde med. Jeg afholder også kurser i individualisering af køretøjsopbygninger. Disse finder sted i mit værksted, eller på skoler og uddannelsescentre for karrosseribygning og lakering.

Hvad er det mærkeligste, du nogensinde har skullet male på en lastbil?

Flora: Jeg har haft en del mærkelige oplevelser… Jeg kan huske, at jeg en morgen kl. 5 var alene i et værksted, hvor jeg havde malet Camarón de la Isla's øjne, og pludselig blev jeg kastet bagud af et eller andet. Det løb mig koldt ned ad ryggen, jeg så ind i hans øjne, og det var som om...en engel gik forbi!

Du har været beskæftiget med dette arbejde i 30 år. Hvordan ser du dig selv de næste 30 år?

Flora: Ærligt talt så ser jeg mig selv køre rundt i min udsmykkede lastbil og have det sjovt med det. Jeg lærer og underviser. Og jeg maler.

 

Mange tak, Flora!


En historie fuld af passion, kreativitet og med masser af farver. En anden måde at få glæde ud af lastbilernes verden på.

Vi takker Flora Biosca for, at hun har taget sig tid og ønsker hende god tur!

 

Få mere at vide om Floras arbejde.

Kunstneren

Road Colors

Endnu ingen kommentarer