De står distancen

unimog på arbejde

De står distancen!

Så klart kan afdelingsleder Jens Jørgensen fra firmaet GEO forklare valget af en række Mercedes-Benz Unimog.


Landets mest omfattende geotekniske ekspertise.

GEO er et privat rådgivende ingeniørfirma med afdelinger i Brabrand og Lyngby, og det rummer Danmarks største ekspertise inden for jord og vand, f.eks. til jordbundsundersøgelser og grundvandsanalyser. GEO udfører opgaver for både private, industrivirksomheder, offentlige myndigheder og entreprenører m.m. ”Det kan f.eks. dreje sig om en privat villa, hvor der skal bygges til, en virksomhed, som skal bygge nye produktionslokaler eller forskellige anlægsopgaver.”, fortæller afdelingsleder Jens Jørgensen. ”Og her handler det ofte om at undersøge, hvad jorden kan bære, om der er forurening og hvor overskydende jord eventuelt skal deponeres. Vores ekspertise er bl.a. opbygget gennem medvirken i en lang række store projekter, herunder broerne over Storebælt og Øresund, Københavns Metro, havmølleparkerne ved Kriegers Flak og Horns Rev samt opgaver i udlandet som f.eks. Malmø Citytunnel og en lang række havmølleparker og olieplatforme”.



Specialkøretøjer.

”Jordbundsundersøgelser foretages ofte via boringer ned i jorden, hvor vi så tager jordbundsprøver op. Det kræver specielt boreudstyr, f.eks. snegle – men det kræver også specialkøretøjer, som boreudstyret kan monteres på, og som har gode terrængående egenskaber, for vi er ofte ude i uvejsomt terræn,” fortæller afdelingslederen. Og mange års erfaring har lært os, at Mercedes-Benz Unimog er et køretøj, som kan stå distancen. Den har en god frihøjde, og især de nye modeller, som vi lige har anskaffet tre eksemplarer af, har fået en god komfort, selv i det mest krævende terræn,” siger Jens Jørgensen. ”Vi har seks Unimogs i alt. Ud over de tre nye, så har vi tre ældre. Faktisk er den ældste fra 1988, og vi har også én fra 1994. I princippet beholder vi dem så længe de kan holde, men med de nyere og mere komfortable modeller kan det da godt være, at vi kommer til at skifte lidt oftere. Mercedes-Benz leverer det rå chassis, og så får vi selv lavet opbygningen til boreværkerne, i de seneste tilfælde hos firmaet Knebel Drilling, som er specialist i boremaskiner,” siger Jens Jørgensen. ”Vi bestræber os på, at hver ny Unimog og opbygning skal være bedre end den forrige, så Knebel Drilling har flere gange måttet opfinde helt nye ting, for at kunne opfylde vores ønsker – men det er de til gengæld også gode til”, slutter afdelingsleder Jens Jørgensen fra det rådgivende ingeniørfirma GEO.


Endnu ingen kommentarer