Roadtrip med Actros »Job No. 1«

Reportage

Nummer 1 lever.

Udviklere og testkørere kører den første Actros fra den nye generation hjem til Tyskland fra Abu Dhabis ørken.


Det var egentlig allerede bestemt, hvad der skulle ske med lastbilen. Lastbilen, der løb af båndet i Wörth som første Actros i den nye generation tilbage i 2011, skulle fem år senere efter at have kørt mere end en halv million kilometer efter planen kun bidrage til forsøgsafdelingen i form af dele. Den havde jo for længst ydet, hvad den skulle. Som en del af et forsøg med den første lastbilmotor med Euro VI-udstødningsnorm, havde den været udsat for krævende tests. Under en vintertest i Finland havde testpersonalet fx testet Actros' koldstartegenskaber i minus 35 grader, og den var også blevet udsat for en langtidstest i Abu Dhabis ørkensand ved temperaturer på op til 48 grader. Lastbilen var i sin blevet transporteret til den arabiske halvø ad søvejen.

Da Walter Klatte, der er teamleder i udviklingsafdelingen for lastbilmotorer hos Mercedes-Benz, lagde op til, at »Job No. 1« nu var ved vejs ende, var hans kollega Jochen Mast meget tydelig i mælet: »Det gør du bare ikke!«Afdelingen var knyttet til Actrosen. Den skulle tilbage til fabrikken i Wörth. »Men det krævede, at vi først fik styr på den igen, så den var fit til at køre på de europæiske veje«, siger Klatte.



I kapløb med tiden gennem Iran.

Første etape, fra Abu Dhabi til Iran, klarede chaufførteamet i afslappet stil med skib. Men inden Klatte og hans chaufførkollega fik en godkendelse fra de iranske havnemyndigheder, var deres køregodkendelse til turen gennem landet kun to dage fra at udløbe. Inden deres roadtrip for alvor var kommet i gang, var de altså allerede i et kapløb med tiden. Læg hertil køer, politikontroller og træthed. Strækningen gennem Iran blev lidt af en udfordring – især når de måtte forlade motorvejen. Walter Klatte: »Der blev overhalet på de tosporede landeveje med brede nødspor, uanset om der kom modkørende eller ej. Nogle gange var der også tre køretøjer på vej i samme retning. Noget af et eventyr!«



Etapemål Istanbul: Metropolen på grænsen mellem Asien og Europa.

I sidste ende nåede vi frem til den tyrkiske grænse i tide: Men ved grænseovergangen fra Iran til Tyrkiet ventede der mere end 1.000 lastbiler. Det tog hele fire dage i tolden, inden Actrosen fik lov at køre videre. I Tyrkiet blev der gjort stop ved skisportsområdet Erzurum og i Aksaray, hvor besætningen selvfølgelig besøgte kollegaerne på Mercedes-Benz fabrikken. Et andet højdepunkt: Istanbul. Den fascinerende metropol med sine næsten 15 millioner indbyggere ligger både på det asiatiske og det europæiske kontinent. I op til mere end 2.000 meters højde kørte lastbilen denne strækning gennem Tyrkiet – inklusive »slagregn og hagltest«.



I Bulgarien: Motortrafikveje som markveje.

Efter at have passeret EU's ydre grænse kørte »Job No. 1« en etape på 21 timer gennem tre lande – i alt 1.200 kilometer. »Tværs gennem Bulgarien på veje fyldt med huller og på motortrafikveje, som man end ikke ville kategorisere som markveje hos os.« Derefter gik turen gennem Rumænien til Ungarn og Mercedes-Benz fabrikken i Kecskemét.



Tilbage i Tyskland.

Efter endnu et vejafsnit i Østrig kørte Actros over Alperne til Ulm, hvor den gjorde holdt hos EvoBus' forsøgshaller. Her satte udviklingscheferne Sven Ennerst og Uwe Baake sig så ind i førerhuset for at køre den sidste etape. »Det er selvfølgelig en fantastisk tur at skulle ud på – og ikke bare for teamet, men også for mig. Jeg deler jo en lang historie med denne bil«, forklarer Ennerst.

6.700 kilometer, syv lande og flere chaufførteams – også dette job klarede Nummer 1.

Chaufførerne:

Team 1: Mohammed Qasim/Walter Klatte

Team 2: Ozgur Ergen/Mehmet Basol

Team 3: Ozgur Ergen/Wolfgang Sladek/Jochen Mast

Team 4: Ozgur Ergen/Thomas Weber/Daniel Schöllhorn

Team 5: Sven Ennerst/Uwe Baake

Billeder: Daimler-Blog


Endnu ingen kommentarer