Dansk Auto Logik

Magasin

800.000 kr. sparet på blot ét år med FleetBoard!

800.000 kr. lyder af mange penge, og det er det da også, men nu drejer det sig altså om en ret stor vognpark, for Dansk Auto Logik har ikke færre end 85 autotransportere.


Af de 85 autotransportere er ca. 75 udstyret med FleetBoard, og ca. halvdelen af flåden er Mercedes-Benz lastbiler. Alligevel viser tallet, at der er et stort sparepotentiale i flådestyringssystemet FleetBoard.

Dansk Auto Logik har en lang historie bag sig, fortæller driftsdirektør Steffen Yde, for det begyndte i 1962, hvor firmaets stifter, vognmand Bent Jørgensen, startede Kalundborg Autotransport i 1962 med en ladvogn. I de efterfølgende år blev flere autotransportere købt, og udviklingen tog fart. Denne udvikling resulterede i etableringen af endnu en virksomhed i 1978 med Jydsk Autotransport A/S. I år 2000 fusionerede de to virksomheder og blev til Dansk Auto Logik A/S.


En tur gennem Vamdrup.

Indtil nu har stort set alle nye Mercedes-Benz biler været en tur gennem det enorme terminalanlæg på hele 255.000 m2 i Vamdrup lidt syd for Kolding, fortæller Steffen Yde. For bilerne – og ikke kun Mercedes-Benz men også mange andre mærker – kommer hertil fra fabrikkerne, bliver registreret og klargjort og derefter transporteret rundt i landet til forhandlerne. Bilerne kommer enten på udenlandske autotransportere eller med tog, og Dansk Auto Logik har sine egne togspor. Klargøringen kan være forskellig fra mærke til mærke. Nogle biler er beskyttet af folie, som skal fjernes, de fleste bliver vasket og voksbehandlet, så forhandlerne kun skal give bilerne den allersidste finish, inden de bliver sat til salg, siger Steffen Yde, og nogle mærker som Mercedes får en undervognsbehandling. Normalt står der konstant omkring 3.000 biler på arealet, og en bil tilbringer i gennemsnit 5 – 6 dage her, inden den bliver sendt videre til salg.



Der går sport i at spare.

Med 85 autotransportere er det indlysende, at vi har et meget stort kilometerforbrug hvert år, siger Steffen Yde, og da FleetBoard kom på banen, så vi et stort sparepotentiale i systemet. For der er ingen tvivl om, at det er chaufføren bag rattet, der har den største indflydelse på brændstofforbruget via hans kørestil. Og den kan FleetBoard overvåge i mindste detalje. Hvornår bruger han speederen, hvornår bruger han fodbremsen frem for motorbremsen ned ad bakke og så videre? Vi får så en månedlig rapport på hver eneste bil. Det er jo ikke for at hænge den enkelte chauffør ud, men for at finde sparepotentialer, siger driftsdirektøren, og jeg synes, at chaufførerne har taget godt imod FleetBoard. 


Forudseende kørsel altafgørende.

De ved jo dybest set godt, hvor og hvornår de kunne have kørt mere forudseende og derved sparet nogle dråber diesel, men når man ser det dokumenteret sort på hvidt – endda med forslag til forbedringer, er det lettere at gøre noget ved det. Chaufførerne kan godt se den sunde fornuft i det, og har faktisk indledt det, man kunne kalde en godmodig kappestrid om at få den bedste bedømmelse for kørestil og brændstofbesparelser. Og her er et nøgleord netop forudseende kørsel - at vælge det rette gear og afpasse farten efter situationen, at udnytte motorbremsen og fartpiloten optimalt og så videre, siger Steffen Yde. Vi har på et år flyttet os 0,1 % i positiv retning, og det har altså givet ikke færre end 800.000 kr. ekstra på bundlinjen, slutter driftsdirektøren fra Dansk Auto Logik.



FAKTA:

  • FleetBoard er et web-baseret system, hvilket betyder, at alle data sendes via GPRS SIM kortet i bilen til FleetBoard datacentret i Stuttgart. Alle data lagres på servere og gøres tilgængelige for kunden. Man kan vælge blot at se på sine data eller at downloade dem og bearbejde dem lokalt. Beskeder fra kontor til bil og retur går ligeledes via serverne i Stuttgart.
  • Behovet for data og overblik varierer fra kunde til kunde. Derfor tilbyder FleetBoard tre moduler, hvorfra man kan vælge specifikke services.
  • Vehicle Management fokuserer på positionering, servicedata, vedligeholdelses planlægning, telediagnose, kørselsdokumentation og kørestilsanalyser.
  • Time Management giver et øjebliksbillede over alle chaufførers position, prognose over restkøretid, kørselshistorik samt trådløst førerkort download og memory download fra den digitale fartskriver. 
  • Logistics Management giver mulighed for at skabe en interface til kundens eget ruteoptimeringssystem og opbygge en kundedefineret workflow, som betjenes direkte på FleetBoard skærmen DispoPilot.guide der også rummer navigation eller den bærbare DispoPilot.guide. Denne løsning omfatter desuden et avanceret navigationsanlæg, der modtager destinationen direkte fra kontoret og 

Endnu ingen kommentarer