Lastbilen, der faldt i gryden som barn

Panorama

Obelix.

'Obelix' står der med store bogstaver på siden af førerhuset på Kristian Rytters Mercedes-Benz Actros 4163 SLT 8x4/10x4. SLT betyder, at det er en sværgodstrækker, og den er da også drabelig at se på.


Asterix’ ven Obelix er som bekendt nærmest uovervindelig, fordi han faldt i gryden med trylledrik som barn, og man har på fornemmelsen, at noget af det samme er sket for denne Actros. Den har nemlig en en 630 hk motor, 16 trins automatisk gearkasse, turbo kobling, sværgodskobling i forenden, den er 5-akslet, og så er den godkendt til 180 tons vogntogsvægt! Så det er svært at forestille sig, at der findes tunge opgaver, den ikke kan klare.



Én gang Mercedes mand, altid Mercedes mand!

Vognmandsfirmaet Kristian Rytter A/S blev grundlagt i 1996 af den Mercedes-Benz uddannede lastbilmekaniker og smed Kristian Rytter, så det er næsten indlysende, at hans første bil som selvstændig blev en Mercedes-Benz SK lastbil – som han i øvrigt stadig har et par stykker af. Vognparken blev stille og roligt udvidet hen ad vejen, og i dag råder Kristian Rytter over ikke færre end 27 biler, hvoraf langt de fleste er Actros, men der er da også to nye Arocs, en ældre Unimog og et antal Mercedes-Benz varebiler. Og så de to SK fra 1997 – sidste årgang inden Actros. Opgaverne er meget forskellige, fortæller Kristian Rytter. Obelix bruges mest til maskintransport. Selve Actrosen er 5-akslet, hvor den 5. aksel hydraulisk kan frakobles, hvis der skal køres med mindre blokvogne, men den kan også tilkobles en ekstra 2-akslet bogie, så hele vogntoget i alt bliver 12-akslet, og så kan kæmpen klare 107 tons – egenvægten er 53 tons. Vi renser blandt andet forurenede grunde op, og så skal der jo transporteres forskelligt gravemateriel til disse grunde. Men vi råder også over fire grusgrave i det nordjyske, så der er selvfølgelig også en del grus- og jordkørsel – og så køreplader til forskellige byggepladser samt containere til nedgravning, fortæller direktøren. Vi er en meget bred virksomhed, så vi har også materiel og specialbiler til for eksempel geotekniske boringer og miljøboringer.

Virksomheden holder i dag til i Svenstrup lidt syd for Aalborg, men det hele startede i den nærliggende by Ellidshøj, og det navn pryder stadig lastbilernes førerhuse. 


De har taget sig sammen!

Obelix afløste for nylig en anden trækker af andet mærke, og her oplevede vi pludselig en halvering af brændstofudgifterne, fortæller Kristian Rytter. Med et totalt forbrug på to millioner liter brændstof om året betyder brændstofforbruget selvfølgelig meget, siger han. Men det er for os svært at måle og sammenligne, for vi kører mest korte ture i lokalområdet. Og det er jo også svært at sammenligne med andre mærker, for vi har jo stort set kun Mercedes-Benz, griner han. Men dem er chaufførerne også ganske godt tilfreds med.

Det bekræfter føreren af Obelix, Palle Ertmann Nielsen. Jeg var jo egentlig ikke Mercedes mand, men det kan man da blive af den her, siger han! Man sidder godt i den, og den kører rigtigt godt. Så de har virkelig taget sig sammen med denne udgave af Actros, slutter chaufføren.

Endnu ingen kommentarer