RoadStars goes »român«

RoadStars på rumænsk

Nyt RoadStars-marked: Rumænien.

Det glæder os at kunne præsentere et nyt RoadStars-marked: Nemlig Rumænien. Men hvad er Rumænien egentlig for et land?


Fra vampyrer til endeløse vidder.

For mange er »Dracula« nok det første, der dukker op, når de tænker på Rumænien. De fleste rumænere klarer sig dog fint uden de mystiske blodsugere. Kun få steder gør turismen brug af vampyrhistorier, og de glider da også hurtigt i baggrunden, så snart man selv har oplevet naturen, der virker endeløs, og har mødt de gæstfrie rumænere.

Landet med Donau og Karpaterne er for mange både ukendt og hemmelighedsfuldt. Men når man først har tilbragt et par dage i Rumænien, vil man hurtigt komme til at holde af landets store alsidighed. Her kan man stadig finde masser af uberørt natur, ca. 27 % af landet er dækket af skov. Rumænien ligger desuden ved Sortehavet, og landet er på den måde både egnet til naturelskere og folk, der ønsker en afslappet badeferie.


Peleș-slottet
Peleș-slottet

I de alpine regioner er billedet af landet stadig præget af store fårehjorde på vidtrækkende græsenge, der ikke er gødet. Her høstes høet på engene stadig med le. Om sommeren stråler engene i alle tænkelige farver.

Motorvejene i Rumænien er for størstedelens vedkommende godt udbygget og lever op til de europæiske standarder. I de landlige regioner er vejene dog stadig smalle og i meget dårlig stand. Her møder man ofte gamle hestevogne, der i disse områder er mere udbredte end biler. Om dagen udgør disse køretøjer ikke den store fare, men i mørke har de sjældent lys på og er derfor lette at overse.

I Rumænien er der vignetpligt på alle veje uden for byerne. Vignetten kan betragtes som et gebyr, der skal betales for at kunne benytte vejene. Hvis en billist ikke har en gyldig vignet, venter der en bøde i størrelsesordenen 80–120€. Gebyret for en vignet retter sig efter den enkelte bilklasse, der er inddelt i seks kategorier.


En af de mest berømte veje i Rumænien er bjergvejen Transfăgărășan (Bâlea-passet).
En af de mest berømte veje i Rumænien er bjergvejen Transfăgărășan (Bâlea-passet).

RoadStars i Rumænien.

Den opmærksomme RoadStars-læser har sikkert allerede bemærket det. Allerede sidste år var vi i Rumænien. I begyndelsen af september konkurrerede deltagerne i TruckTrophy2015 mod hinanden i meget forskellige discipliner.

Mod, udholdenhed, styrke, behændighed, viden og selvfølgelig holdånd. En weekend tværs gennem Rumænien. I tre dage kørte deltagerne på offroad-strækninger forbi hestevogne og op til en gletsjer i 2.034 meters højde.

Opholdet i Rumænien blev en uforglemmelig oplevelse for alle deltagere.

Få mere at vide om TruckTrophy 2015



Fakta om Rumænien.

  • Rumænien er Europas 12. største land.
  • På motorveje og ekspresveje samt europæiske og nationale veje skal føreren også tænde lyset om dagen.
  • I Rumænien er det lovpligtigt for billister at medbringe ildslukkere.
  • Der er vignetpligt for alle trafikanter i Rumænien.
  • Køretøjer på vej op i bjerge har altid forkørselsret.
  • I Rumænien findes der en færdselstavle (Claxonarea interzisa), som forbyder brugen af horn i byer.
  • Europas andenstørste underjordiske gletsjer ligger i Rumænien. Den er 3.500 år gammel og har en volumen på 75.000 kubikmeter. Den kan opleves i ishulen »Scărișoara« i Apuseni-bjergene.
  • Donaudeltaet (3446 km²) ligger fortrinsvis i rumænske Dobrudscha og er Europas næststørste og bedst bevarede delta. Det kom på UNESCO's Verdensarvsliste tilbage i 1992. Den elektriske vejbelysning blev født i den rumænske by Timisoara.

Endnu ingen kommentarer