Nordgrens Mercedes-Benz Actros er Lantmännens trækplaster

Actros

Nordgrens Actros 2563 transporterer dyrefoder i Nordsverige.

Når bilen og anhængeren til styrtegodstransport fra Allan Nordgrens Åkeri AB kører ind på en gård, ser det virkelig ud af noget. Lastbilen er en Mercedes-Benz Actros 2563 – elegant lakeret og dekoreret med foliemønstre, der har fundet inspiration i planteriget. Alle detaljer er gennemtænkte.

Nordgrens Åkeri beforderer foder i Umeå med deres ny Mercedes-Benz Actros.


Speditionsfirmaet Nordgrens Åkeri har sit hjemsted i den nordsvenske region Västerbotten. Virksomheden transporterer ofte dyrefoder på foranledning af Lantmännen, som er et landbrugskooperativ, der er repræsenteret i hele Europa – og det er til dette formål, at Actros anvendes. Styrtegodstransporteren kører kvæg-, svine- og hønsefoder til gårde i store dele af Nordsverige: Fra Piteå i nord til Härnösand i syd. Og ellers transporterer Actros brændselspiller til virksomheder og privatpersoner.


„Jeg købte bilen sidste år i september. Den har i mellemtiden kørt 130.000 kilometer. Det er min tredje Mercedes-Benz, og den første købte jeg i 2006. Jeg er meget tilfreds med bilen. Biler er jo altid en smagssag. At det lige netop blev en Mercedes, skyldes også, at der hos Bil-Dahl i Umeå var en meget god sælger.“

Allan Nordgrens Åkeri AB blev grundlagt i 1984 og er Lantmännens trækplaster i regionen. Magnus Nordgren og hans to chauffører kan lide kontakten med kunderne og at de hver dag får noget nyt at se. Arbejdet bliver aldrig kedeligt: Nogle gange kører man, andre gange er man lidt i en by, og så er der naturligvis meget kundekontakt og en del at tage sig af, hvis det bliver nødvendigt.

Transportvirksomheden kører sjældent mere end 300 kilometer i et skift. Lastbilen kører mellem Bjurholm, Robertsfors, Skellefteå, Umeå og Örnsköldsvik. Allan Nordgrens Åkeri anvender diesel som brændstof, men også HVO (hydreret planteolie), hvis det er tilgængeligt.

Den tyske virksomhed Feldbinder har bygget bilen og anhængeren, og folieringen på bilen stammer fra virksomheden Troeng Design i Järfälla. Det indvendige udstyr i førerkabinen er fra K Järpelands Hyttinredning i Bjurholm. Det er udformet i sort, hvidt og lysegrønt læder med knappolstring. Undersiden af den øverste seng, som kan klappes op, er prydet med en lysegrøn Mercedes-stjerne – en god udsigt, når man ligger ned.


„For hver generation af Mercedes, som jeg har købt, er brændstofforbruget faldet. Jeg kan virkelig ikke beklage mig.“

 – Magnus Nordgren


Allan Nordgrens Åkeri AB leverer både i byer og på landet. Hvis speditionsfirmaets chauffører eksempelvis skal levere fire ton brændselspiller til et udlejningshus, trækker de lastbilens stålslange ud og tilslutter den til aluminiumsstudsen på forbindelsesrøret i væggen på bygningen.


Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps


Derefter forsyner chaufføren tanken med tryk. Kompressoren leverer 19 kubikmeter luft i minuttet. Chaufføren ifører sig høreværn og blæser pillerne ud – i forbindelse med dette skal man være forsigtig, så den porøse last ikke ødelægges.


„Hvert kammer kan separat forsynes med tryk. Bilens aluminiumstank rummer 35 kubikmeter, fordelt på fire kamre. Anhængertanken rummer 55 kubikmeter, fordelt på fem kamre. Med sine 64 ton kan bil og anhænger optage tolv ton på lastbilen og 30 ton på anhængeren,“ forklarer Magnus Nordgren.

Samtlige aftapningsrør er bundtet helt bagi – bil og anhænger er udstyret med en ti meter lang stålslange, og anhængeren med en fem meter lang slange. Desuden har bilen fem meter lange forlængelsesrør af aluminium, der kan tages i anvendelse ved behov.

Nordgrens kører til Lantmännens foderfabrik i Holmsund for at påfylde bilen. Chaufføren åbner klappen oven over tanken og lader bælgen komme ud, der sættes i åbningerne i kamrene. Læssesystemet fungerer automatisk og beregner fodermængden, som skal påfyldes. Da der er forskellige kamre, kan der også transporteres forskellige fodersorter samtidig.


„Hidtil har der ikke været nogen problemer med vognen. Serviceintervallerne ligger ved 150.000 kilometer, derfor har jeg indtil videre aldrig været på værksted med bilen.“

 – Magnus Nordgren


Foto: Joachim Cruus

11 kommentarer