Omar Husainov ville være læge – i dag er han en stolt trucker

RoadStars møder

Stor lastbil i stedet for operationsstue.

Fra Centralasien til Mainz: Omar Husainovs liv er forløbet helt anderledes, end det var planlagt. Den i Tadsjikistan fødte lastbilchauffør er dog helt tilfreds med sit job som lastbilchauffør.

Stolt trucker.Egentlig ville Omar Husainov være læge, men borgerkrigen i hans hjemland Tadsjikistan var en streg i regningen.


Egentlig ville Omar Husainov være læge. Men da han i 1991 stod med eksamensbeviset fra universitet i hænderne i sit hjemland Tadsjikistan og ville i gang med at specialisere sig som traumekirurg, var borgerkrigen en streg i regningen. Da hans første kone havde tyske rødder, flygtede de til Tyskland. „Så skulle jeg i første omgang lære tysk og tjene penge for at kunne hjælpe familien i Rusland.“

Omar arbejdede i en fætters rengøringsselskab. Da forretningen på et tidspunkt ikke gik så godt længere, ville Omar igen rette blikket mod medicinen. Men hans tadsjikiske eksamensbevis blev ikke godkendt.



På farten med Pink Floyd.

En praktikplads på et sygehus i Mainz gav så den endelige vished: „Mine tyskkundskaber var ikke så gode, som de skulle være for at arbejde her som læge.“ Derfor besluttede Omar sig for at blive lastbilchauffør. „Jeg ville have et sikkert job, og jeg bryder mig ikke om kontorarbejde“, siger den i dag 52-årige. „Desuden kan jeg godt lide at være på farten og køre bil.“ Selv om arbejdet som læge og som trucker næppe kan være mere forskelligt, har han aldrig fortrudt sit valg af erhverv: „Hellere en god lastbilchauffør end en dårlig læge.“ 

Og helst en lastbil med stjerne. Den har han ikke kun foran på sin mørkeblå Actros 1845, for han leverer også til Mercedes-Benz forhandlere. I syv år har han kørt for speditionsfirmaet Helmrath, siden september 2017 som chauffør hos Kühne + Nagel. Omar er på farten fra mandag til fredag fra kl. 17-02. „Det passer mig fint, da jeg ikke er morgenmand.“ På turen lytter han til musik af Pink Floyd. „Det er min store drøm engang at se bandet live til en koncert.“

Det passer Omar godt at køre den samme rute dagligt. „Så kan jeg sove derhjemme hver nat og tre gange om ugen tage en tur på løbebåndet, inden jeg skal på arbejde.“


Lastbil med stjerne. Omar leverer med sin mørkeblå Actros 1845 også til Mercedes-Benz forhandlere.


„Hellere en god lastbilchauffør end en dårlig læge.“

– Omar Husainov


Tadsjikiske lækkerbiskner.

De fleste, der vil slappe af efter en arbejdsuge, har enten lørdag eller søndag som yndlingsdag. For Omar er det fredag. Men han glæder sig selvfølgelig også til weekenden. Så giver han sig tid til familien, laver aftaler med venner, går ture og griller på sommeraftener ved Rhinen.

En gang om måneden laver han mad til sin nuværende kone og deres fælles døtre. Så laver han den tadsjikiske nationalret plov - også kaldet pilaf - med ris, lammekød og grøntsager. „Lidt fedtet, men meget lækker“, sværmer Omar. For selv om han har haft tysk statsborgerskab siden 2003, så viderefører Omar også den tadsjikiske kultur i sit andet hjemland.

Omar er den stolte ejer af en Mercedes C-Klasse, som han har fået ombygget til gasdrevet motor. Hver sommer kører han med familien til Gardasøen i den.


Foto: Alex Kraus

8 kommentarer