Hamburger Dom: Bag kulisserne til den største folkefest i Norden
Reportage
Gammeldags karruseller, nervepirring i højtekniske forlystelser, der er blevet mere og mere vilde, og farvestrålende lækkerier: På Hamburger Dom forenes historie og nutid i tidløs fornøjelse. Mange flittige hænder og ydelsesstærke trucks fra Mercedes-Benz giver mulighed for dette.
„Om det er nat eller dag, om det regner eller sner, så kommer forretningen altid i første række.“
– Gino Schütze, teltholder på Hamburger Dom
Om få dage vil børn og voksne igen juble og guffe i sig. Ved de farverigt bemalede boder og karruseller vil der dufte af candyfloss, brændte mandler og pølser. Nye og gamle hits vil blande sig i et lydtæppe med stemmerne fra de ansatte i boder og forlystelser, publikums hvinen og de pibende dæk fra radiobilerne.
Inden alle boder og attraktioner ved Hamburger Winterdom på Heiligengeistfeld i St. Pauli er bygget op, forestår der stadig meget arbejde. De ca. 250 teltholdere har knap to uger til at gøre den 1,6 kilometer lange gade til en oplevelse for store og små.
Hestekræfter i aktion.
Fire dage før folkefesten begynder, har Gino Schütze og hans far
Rudolf og deres fem rumænske medarbejdere fuldt op at gøre. På deres
tredje opbygningsdag står store dele af det 30 meter brede
spøgelsestog i etager, men indvendigt venter der stadig teamet en
masse arbejde. Og når alt står rejst, skal teltholderne stadig vente
på og rengøre mange dele og udskifte defekte pærer. „Det sker faktisk
aldrig, at man ikke har noget at lave“, fortæller Gino.
Essentielle for familievirksomheden ved opbygningen af „Draculas
slot“ er de tre gule Mercedes-Benz lastbiler med deres lad og kraner,
der kan løfte op til 870 kilo, samt de i alt fire lastbilanhængere.
Som mange teltholdere sværger også Ginos familie til bilerne med
stjernen: „Vi har altid haft Mercedes, og tidligere var det 320'ere
med 10 og 26 cylindre.“ I dag er det en 1850 SK, en 1848 SK (begge
modelår 1994) og en 1735 SK (modelår 1990). „Det er vores
arbejdskøretøjer. De er ganske vist noget ældre, men top
vedligeholdt“, siger den 32-årige stolt.
Det gælder også for spøgelsestoget, der i 1975 blev håndbygget af et karrusellfirma og i mellemtiden er blevet malet igen og moderniseret. Og i familiens hal i hjemstavnen i Oberhausen står sågar – adskilt i dele – det ældste rejsende spøgelsestog i Tyskland fra 1923.
Fra frygt til fornøjelse: „Draculas slot“.
Teltholdere og Mercedes-fans i generationer.
Syvende generation af Schützerne driver nu deres to spøgelsestog,
som de er på farten med mellem Flensborg og München. „Vi har endda
allerede været i Luxemburg“, fremhæver Gino. At være undervejs er
hverdag for familien. Hvad det betyder, lærer man allerede fra lille:
Gino skulle som barn ofte skifte skole en gang om ugen. „Det svejser
sammen og man bliver opdraget som chef med det samme“, siger Gino og
supplerer med et grin: „Det er svært for mig at underordne mig.“
En klassisk uddannelse til teltholder findes ikke. Det sørger
forældrene for det meste for, ligesom også i hans tilfælde. „Man kan
lidt af hvert, men vi kan på en måde også alt, lige fra elsystemer
over motorer og ruller og til tandhjul.“
Gino kan også tale lidt rumænsk, som han har lært sig på grund af sine medarbejdere. Han kan ikke forestille sig et andet job end teltholder: „At gøre folk glade, altid at opleve en anden by og altid noget nyt, det er rigtig sjovt.“ Ikke kun derfor håber han og hans kone, der ligeledes kommer fra en teltholderfamilie, at deres fireårige datter engang vil føre familietraditionen videre.
Sørøverromantik på St. Pauli.
Også Wilfried Voß fra Lüneburg fik teltholdererhvervet i vuggegave – med alt, hvad dertil hører: „Jeg har gået på mindst 100 skoler.“ Som ung ville han ganske vist først være dekoratør, men besluttede sig derimod for at „blive privat“, som det hedder blandt teltholdere. Da Wilfried var 22 år, ville hans broder og han ubetinget købe deres egen karrusel. Pengene til dette havde de ikke, og deres far var imod det. Men endelig kunne de overbevise en bankmand om at yde dem den nødvendige kredit til det „flyvende tæppe“.
Familietradition med stjerne.
Den 66-årige familiefar til tre voksne børn, af hvilke de to sønner
ligeledes er teltholdere, driver i alt fire udskænkningssteder. „Og
også når min datter er ‘privat‘, hjælper hun naturligvis i weekenden“,
fremhæver Wilfried. Med „Zum Störtebeker“, der ligger over for hans
brors vognbod med friturestegt bagværk, fører de dermed
familietraditionen „med at rejse“ videre i 6. generation.
Dertil tæller også deres slægtskab med Daimler: „Dem har vi kørt i 50 år, der har været en 180'er Ponton, en streg-8 (model W 114/W 115 ), og så også en 190, 200, 220, 300 280“, fortæller Wilfried. I hans garage står der desuden en tiptop vedligeholdt Pagode-SL (modelår 1969). Men klicheen om, at teltholdere kører store biler med stjerne, vil han alligevel gerne afkræfte: „På nær Pagoden skulle de alle arbejde.“ På Dom er det faktisk svært at finde en teltholderbil uden anhængerkobling. Wilfried: „De store biler er her ikke for pral, men for at arbejde.“
Essentiel: 814 LK.
Også hans 23 år gamle, men helt igennem vedligeholdte blå 814 LK med
dens 136 hk skal arbejde, når han transporterer haven til hans i alt
18 ton tunge udskænkningssted „Zum Störtebeker“ til folkefesterne i
Nordtyskland. Og at sidde uvirksom hen kan Wilfried heller ikke
forestille sig: „For os er der ikke noget, der hedder fyraften.“ Han
måtte netop udskifte 170 LED-pærer. Og når det hele er bygget op, skal
alt udvendigt som indvendigt pudses, hvert et glas skal vaskes og hver
en flade tørres af. Men når Wilfried så om aftenen står foran sit
udskænkningssted i lysskæret af hans flere tusinde LED-pærer, lyser
hans øjne mindst lige så meget.
„De store biler er her ikke for pral, men for at arbejde.“
– Wilfried Voß, teltholder på Hamburger
Dom
Hamburger Dom i profil.
Udover Michel, Elbphilharmonien og Reeperbahn hører Hamburger Dom
til hansestadens vartegn. I fire uger tre gange årligt gæster den
største folkefest i Norden Heiligengeistfeld og tiltrækker store
skarer af besøgende: Rundt regnet 7,5 millioner mennesker besøgte i
2016 Hamburger Dom, som dermed er en betragtelig økonomisk faktor.
Karrusellerne, boderne, snackbarerne og udskænkningsstederne samt
yderligere attraktioner er eksistensgrundlaget for ca. 250 teltholdere
med mere end 2000 ansatte i alt. I de for det meste små og mellemstore
virksomheder har teltholderfamilierne ofte tjent til deres underhold
igennem generationer.
Det årlige marked har sin oprindelse i Mariendoom på Speersort i Hamborg. Allerede i det 11. århundrede var det skik og brug, at de rejsende købmænd søgte ly for det hamborgske møgvejr i domkirkens kapeller – det var „domkirketid“. Siden 1900 har det 20 hektar store Heiligengeistfeld i St. Pauli været hjemsted for markedet.
Også flot i mørke: Lysshowet på Heiligengeistfeld.
Foto: Christoph Börries
Kommentar
Log ind for at tilføje en kommentar.
1 kommentar