Hjemmehørende i de høje bjerge: Dino Mattioli og hans Arocs

Fassadalen er et yndet hjemsted for vandrere og bjergbestigere. Især bjergturisterne tiltrækkes ofte af Ciampac-dalkedlen. For at nå dertil, skal man som regel gå de 1500 meter op til Alba di Canazei til fods. Derfra går det med tovbanen op til den 600 meter højere beliggende dalkedel. I sommeren 2017 var tovbanens station i Alba di Canazei pludseligt spærret på grund af byggearbejde. For at nå til Ciampac skulle udflugtsrejsende nu yderligere forcere en stejl og snoet grusvej.

Fra bjergjæger til erhvervschauffør.

Der mødte de af og til en ganske særlig bjergbestiger: Sevis' Arocs. Entreprenørvirksomheden med sæde i Moena i provinsen Trient er ansvarlig for den komplette udskiftning af Ciampac-tovbanen. Ved rattet i Arocs-lastbilen sidder Dino Mattioli. Den 44-årige chauffør fra Fleimstal: „Jeg har altid været betaget af tunge køretøjer, selvom ingen i min familie tidligere har udøvet dette erhverv. Jeg fik lejlighed til det i militærtjenesten, da jeg blev indsat som chauffør hos bjergjægerne og kunne få kørekort som erhvervschauffør“, forklarer han. At sidde bag rattet i bjergjægernes køretøjer er ensbetydende med at køre i uvejsomt terræn fra starten. På baggrund af denne uddannelse kunne Dino efter afslutningen af militærtjenesten med det samme tage et job som lastbilchauffør til byggepladser. „Kort tid derefter lærte jeg firmaet Sevis at kende, som jeg nu har arbejdet for i 19 år.“

Krævende bygge- og anlægsarbejde.

Arbejdet på Ciampac-byggepladsen er vanskeligt: Først skal Sevis afmontere en tovbanekabine, der fører fra Alba di Canazei til bunden af dalkedlen, og en stolelift, der fører fra dalkedlen op til en bjergkam i 2600 meters højde, og derefter montere dem igen. „Med Arocs benytter vi begge strækninger, men den første er den vanskeligste, fordi grusvejen er meget trang, fører forbi afgrunde, har meget smalle vendespor og en hældning på op til 30 procent“, siger Dino. Denne vej eksisterede også før byggearbejdet, men den var ikke tilstrækkelig til størrelsen og vægten af et læsset erhvervskøretøj. Dino forklarer: „Vi har derfor tilpasset vejen. På trods af arbejdet med gravemaskinerne er den stadig en udfordring og kræver hele tiden koncentration. Jeg må tilstå, at jeg hellere vil køre under sådanne forhold end på asfalterede veje i dalen, der om sommeren er overfyldt af turister. Der møder man autocampere, personbiler, turistbusser, motorcykler og cykler. Her møder vi derimod kun kollegaer og et par udflugtsturister, der gerne vil besøge dalkedlen.“

Garanti for afveksling.

Dinos arbejde på Ciampac-tovbanen ændrer sig efterhånden som byggearbejdet skrider frem. Han må dog altid stå tidligt op for at være på byggepladsen hen ad klokken syv: „Lige når jeg er ankommet, får jeg dagens instruktioner. I byggearbejdets første fase transporterede vi alt materiale, som stammede fra nedrivningen af den gamle tovbane, ned i dalen, og derefter begyndte vi at transportere materialet til det nye anlæg opad bjerget og dagligt forsyne byggepladsen med materiale. Somme tider kører man flere gange om dagen ned i dalen, på andre dage pendler man mellem kedlens basis og toppunkt.“ På disse veje kan en kørefejl have fatale følger.

Dino Mattioli

At kende egne grænser.

„Det første grundlæggende trin til at køre i terrænet består i at kende ens egne og lastbilens grænser. Man skal vide nøjagtigt, hvad man kan, og hvad man skal undgå“, forklarer Dino. „Der er ikke brug for vovemodige folk til dette arbejde, men besindige, rolige og forsigtige personer. Derudover skal de være fortrolige med kraftige hældninger og risikoen for at skride ud. Chauffører, der har allerede som børn har lært sådanne situationer at kende med cyklen, som unge med motorcyklen og bilen og endelig med lastbilen. Hvad personale angår, satser virksomheden derfor på folk, der er født her.“

Altid tilstrækkeligt drejningsmoment.

Efter syv år ved rattet i hans Actros er Dinos arbejdsbetingelser med ankomsten af Arocs betydeligt forbedret. „Jeg er gået fra et sekventielt gearskifte med kobling til den semiautomatiske gearkasse Mercedes PowerShift 3. Den er nem at betjene, selv når jeg på store hældninger gerne vil være den, der fortæller lastbilen, hvilket gear den skal skifte til. Såvel i manuel som i automatisk funktion skifter Arocs altid hurtigt og leverer det rigtige drejningsmoment i enhver situation.“

Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps

Fotos & Video: Michele Latorre