Lena Evers om sit første år som lastbilchauffør

RoadStars møder

»Nogle kigger overrasket.«

Lena Evers er på andet år i sin uddannelse som erhvervschauffør. I samtalen med RoadStars skildrer hun, hvordan en ung kvinde opfatter det typiske mandejob.


»Jeg er meget mere fri end i andre job, da jeg selv kan træffe mange beslutninger.«

– Lena Evers, kommende erhvervschauffør og heavy metal-fan


Oplever du stadig, at folk opfatter det at køre lastbil for at være et mandeanliggende?

Lena Evers: Jeg ser i hvert fald ikke sådan på det. Men helt sikkert: Når min 20,75 meter lange lastbil læsset med otte sedanner skal aflæsses, er der en og anden, der ser lidt overrasket ud, når jeg stiger ud. Det synes jeg altid er lidt sjovt.

Du har nu været under uddannelse i et år og i de sidste seks måneder kørt langturskørsel. Har det ændret noget for dig?

Lena Evers: Jeg er blevet mere åben. Jeg taler langt mere med mennesker, som jeg endnu ikke kender. Man kommer nu engang ikke så langt uden at stille spørgsmål. På parkeringspladser eller serviceværksteder er det vigtigt med kommunikation.



Hvad kan du især godt lide ved jobbet?

Lena Evers: Jeg er meget mere fri end i andre job, da jeg selv kan træffe mange beslutninger.

Hvordan kom du på at vælge dette erhverv?

Lena Evers: Min far er lastbilchauffør. Og min mor har også taget lastbilkørekort. Hun var bare nysgerrig. Jeg har hele tiden vidst, at det var en mulighed for mig.

I løbet af ugen er du tit alene undervejs. Er det uvant?

Lena Evers: Man er jo ikke helt alene. Vi chauffører i speditionen har alle kollegernes telefonnumre. På den måde udveksler vi mange ting. F.eks. når jeg lige skal finde ud af, hvor det er bedst at holde om natten. Min kæreste og jeg ringer sammen om aftenen.

Hvilken musik hører du i førerhuset?

Lena Evers: Helst heavy metal. Næste år vil jeg igen til Wacken!



Foto: Kristian Barthen

10 kommentarer