Michael Wiese formidler jobs til truckere – og kører også selv

RoadStars møder

Chefen ved rattet.

Service som trumf: Ved ordrer for vigtige kunder sidder vognmanden Michael Wiese helst selv bag rattet i sin hvide Actros 1848.


»Jeg kan godt lide at være min egen chef.«

– Michael Wiese, virksomhedsejer og lejlighedsvis trucker


Michael ved virkelig, hvordan man finder gode lastbilchauffører. For med Vognmandens Vikar Bureau har han i 15 år haft succes med sin egen personaleformidling for truckere: »Vi klarer det hele, også sværgodstransport.«

Ud over den hvide Actros 1848 og to andre egne sættevognstrækkere er hans 20 medarbejdere helt afgørende. Hvad han særligt godt kan lide ved sit job? »Jeg kan godt lide at være min egen chef.« Det har den 52-årige vognmand fra Hornslet på en måde været i hele sit arbejdsliv. Før Michael blev selvstændig, sad han nemlig i mange år bag rattet på fuld tid.

Nu plukker Michael de bedste jobs selv: »De bedste kunder får naturligvis den bedste service og den bedste chauffør«, siger han med et glimt i øjet. Michael stiller også høje krav til de folk, han formidler: »De skal have lastbilkørekort, være pålidelige og over 40 år.«



Med Actros til Paris.

Som søn af en far fra Hamborg og en dansk mor taler Michael flydende tysk og sidder selv bag rattet to gange om ugen. I dag har Michael 150 dyre tv-kameraer med i lastbilen. De er til TV 2 på Fyn.

Når der er tale om særligt attraktive destinationer som f.eks. Paris, tager hans kone nogle gange med. Parret har tre voksne børn. På de fælles ture er især fornøjelsen i fokus. »Spise, drikke vin og shoppe«, det glæder Michael sig til.

Det gode liv for ham – som for mange danskere – er også ensbetydende med familiens sommerhus. Og så selvfølgelig håndbold.


Regelmæssige stop i vaskehallen hører til Michaels kundeservice.


Foto: Claudia Behrend/Michael Wiese

1 kommentar