RoadStars præsenterer: Michael Sørensen og hans Arocs

ROADSTARS PRÆSENTERER

Mød Michael Sørensen og hans Mercedes-Benz Arocs 3258.

RoadStars er taget til Holbæk for at møde Michael Sørensen – og ikke mindst hans spritnye lastbil. Michael får nemlig leveret sin Mercedes-Benz Arocs 3258 hos Ejner Hessel i Holbæk.


Michael Sørensen er 45 år og fra Roskilde – Han tog kørekortet til lastbil som 18-årig og har været chauffør lige siden. 
Michaels far var også vognmand, og højst sandsynligt derfor har Michael altid vidst, at det skulle han også være en dag.

Firmaet hedder Michael J. Sørensen ApS – og kører primært entreprenørkørsel med kran/grab. De fleste opgaver er placeret i København, Nordsjælland og Roskilde-området, hvor Michael selv bor.

Det er mest jord, grus og brokker, men han har da også været i Tyskland for at hente et læs koks.


Afhængig af opgaven, så har Michael og hans kran fyldt ladet på 10-20 minutter og så er det afsted. Men tiden afhænger lidt af, hvor pænt der skal ryddes op, hvor tæt man kan komme på godset og hvor mange forhindringer, som kranen skal henover, siger Michael Sørensen.

Netop kranen vil Michael gerne fortælle lidt mere om. Det er den nye HMF 2820 K5, og Michaels Mercedes-Benz Arocs blev den første lastbil i Danmark til at få den kran-model monteret. ”Min kran bliver brugt hver dag og den skal bare fungere – og den bliver slidt op før bilen”, fortæller Michael med et smil på læben.

 



”Det er et godt produkt, der altid kører”


Der er en særlig grund til at Michael Sørensen altid har valgt Mercedes-Benz. ”Det er et godt produkt, der altid kører”, udtaler Michael.
Da han startede som chauffør i sin fars firma var det i en Mercedes, og det har bare holdt ved lige siden. Til RoadStars siger Michael: ”Jeg har da prøvet andre mærker, men for mig er der kun Mercedes-Benz”.

Det hjælper selvfølgelig også, at han altid er blevet behandlet godt på værkstedet. Michael er kommet hos Ejner Hessel i Ringsted igennem små 20 år.
”Her er en god tone og vi kan også lave lidt fis med hinanden – Men når man ringer med et problem, så bliver man altså taget seriøst og så bliver der gjort meget for, at man kan komme hurtigt på vejen igen”, siger Michael med en alvorlig mine.

At være hurtigt tilbage på vejen er vigtigt, når man som Michael Sørensen er selvstændig vognmand. Hans Arocs letter kl. 05 fra P-pladsen og så er det bare i gang. Der skal knokles for at holde et firma kørende og sommetider er han væk i 15 timer – og når han kommer hjem, så er der mails og fakturaer som venter på lidt opmærksomhed.

Men på trods af det hårde arbejde, så elsker Michael at være chauffør. ”Man kommer rundt mange forskellige steder og møder mange forskellige mennesker - Det er hyggeligt”
 



RoadStars stiller Michael spørgsmålet: ”Hvad er det bedste ved at være chauffør”?

Uden at tøve svarer han: ”Bare det at stå op om morgenen og komme ud i en bil der virker og gøre det man godt kan lide”

Og den lastbil der fremover skal gøre Michael glad hver morgen er en Mercedes-Benz Arocs 3258 8x4 – og ifølge både sælgeren Claus Vinter fra Ejner Hessel i Ringsted og Michael, så kan der ikke sættes flere krydser på ekstraudstyr.

”Den skal være driftsikker, men det gør bestemt ikke noget at den også både ser godt ud og er komfortabelt”, slutter Michael af med et grin inden han sætter sig bag rattet i hans nye arbejds-makker.
 


”Bare det at stå op om morgenen og komme ud i en bil der virker og gøre det man godt kan lide”

1 kommentar