Dieter er begejstret for assistentsystemer

Sikkerhed

Super Safety Truck.

Én Actros, alle sikkerhedsfunktioner – Dieter Veenhuis’ lastbil viser også sine indre værdier udenpå.


»Vi ønsker at give vores chauffører og alle andre trafikanter et så højt sikkerhedsniveau som muligt.«

– Tevex-transportlederen Gerhard Bierschenk


Opmærksomhedsassistent, stabilitetsassistent, afstandsassistent – Dieter Veenhuis’ Actros er en omkringkørende reklamesøjle. Ikke mindre end syv assistentsystemer figurerer på førerhuset, og folk spørger igen og igen, om de virkelig er installeret allesammen.

»Ja, svarer jeg så, og det er ikke engang det hele«, siger Dieter. Den 61-årige kører i en af de ca. 350 Actros’er hos Tevex, logistik-afdelingen hos Tönnies Lebensmittel i Rheda-Wiedenbrück.

Virksomheden har siden 2018 udelukkende købt Mercedes-Benz-lastbiler med den nye drejeassistent. Efterhånden er det meste af vognparken udstyret med denne. På ti af Actros’erne står der »Super Safety Truck«.

»Vi ønsker at give vores chauffører og alle andre trafikanter et så højt sikkerhedsniveau som muligt. Det viser vi med al tydelighed med disse lastbiler«, siger Tevex-transportlederen Gerhard Bierschenk. Og han slår fast: »I de seneste år har vores lastbiler ikke forårsaget nogen alvorlige trafikulykker.«



Sikkerhedsfaktoren.

Det mener Dieter også. »Sikkerheden har højeste prioritet. Jeg har ingen forståelse for de chauffører, der slår systemerne fra.« Han har lært at køre helt fra bunden af – hos en kulforhandler i nærheden af sit barndomshjem: »Gården var min øvelsesplads og en Mercedes 813 min skolevogn.« De gamle køretøjer savner han på ingen måde. »Når jeg kører hjem fra Kempten med hjælp fra assistentsystemerne og al komforten, er jeg stadig frisk efter ankomsten. Helt anderledes end ved den tidligere SK-model.«

Dieter elsker at være på farten. Om det er i lastbilen eller i campingvognen på vej til 24-timers løbet i Le Mans eller i personbilen for at besøge hans hustrus familie i nærheden af Palermo. Dieter: »Det lyder skørt, men jeg bliver aldrig træt af at køre.«



Fotos: Ralf Kreuels

7 kommentarer