Jean Pagis er specialist i køretøjstransport

Oversigt

Lige så præcis som Tetris.

Transport af biler kræver stor omhu og opmærksomhed. Jean Pagis uddanner nystartere inden for dette område på vegne af Transports Rabouin.


I Le Cellier, i nærheden af Nantes, ligger Transports Rabouins store parkeringsplads, hvor hundredevis af biler holder parkeret. En Actros 1846, som tilhører virksomheden, bringer lige nu et par køretøjer mere: otte splinternye Mercedes-Benz. Målet er det samme for hver lastbil: at transportere så mange køretøjer som muligt samtidigt. Karosseriets mobile lastoverflader er vandrette, når de læsses, men hældningsvinklen kan ændres med en fjernbetjening.



Hastighed og koncentration.

Jean Pagis stiger ud af førerkabinen på Actros og ind i den første bil. Han kører bilerne ned af lastvognen en efter en, som om de var hans egne.

- Koncentration og omhu er en forudsætning, siger Jean. - Selv den mindste fejl kan koste dyrt. Ikke desto mindre skal du være hurtig, når du læsser af og på.

I en alder af 52 har han været beskæftiget med transport af køretøjer siden 1987. Erfaring er det, der tæller. De gamle reflekser er vigtige. Siden 2000 har han videregivet sin erfaring som ekspert ved at medvirke til at uddanne unge chauffører.


Videnoverførsel.

Træningen varer mellem to og tre uger. Jean Pagis kører hver dag gennem regionen med chauffører, der skal uddannes.

Det hører også med til træningen at gøre sig fortrolig med alle de avancerede funktioner i Actros og tilbygningen og lære ruten at kende. Køretøjerne, som skal læsses på lastvognen, skal kontrolleres omhyggeligt for skader, inden de læsses. - Det er dig, som læsser bilerne af og på siger Jean.

- Hver gang er forskellig, og strækningerne er aldrig de samme. Jeg elsker dette job! Han har givet sin lidenskab videre til mange chauffører.



Fotos: Hans Müller

1 kommentar