TRUCKTraining klar med kurser i ny Actros

Actros

Mercedes-Benz TRUCKTraining klar med kurser i ny Actros.

Et samarbejde mellem Mercedes-Benz TRUCKTraining og AMU Fyn skal sikre uddannelse af chauffører i to nye Actros forvogne.

TRUCKTrainere fra både Jylland, Fyn og Sjælland sammen med Mercedes-Benz’ egen TRUCKTrainer Peter Rasmussen efter vel overstået uddannelse.


AMU Fyn er certificeret Mercedes-Benz TRUCKTraining partner, og har det seneste år tilbudt både tekniske kurser og eco-drive kurser i den ny Actros. Nu er både trænerne på Fyn og kolleger fra andre dele af Danmark blevet opdateret, så de også kan uddanne chauffører i den ny Actros.

Lige inden den interne uddannelse modtog AMU Fyn to flotte Actros forvogne med MirrorCam og flere andre af de nye funktioner. Det betyder, at chauffører der skal forny kvalifikationsbeviset, nu kan tage sikkerheds modulet i verdens pt. sikreste og mest avancerede lastbil.  TRUCKTrænerne kan både lave chaufførtræning i skolens biler og i chaufførens egen bil.


Michael Hyllen Mikkelsen giver gode tips til sin Københavnske kollega Lean Bernhoff.


Michael Hyllen Mikkelsen giver gode tips til sin Københavnske kollega Lean Bernhoff fra det eftermonterede bagsæde med plads til 2 personer. Michael Hyllen Mikkelsen er som instruktør ekstra glad for MirrorCam. Det betyder nemlig også, at han, når han sidder i højre sæde i lastbilen, har nøjagtig samme billede af hvad der sker bagud langs bilens sider som chaufføren, i modsætning til når bilen har traditionelle spejle. 

Køreturen indebar kørsel på de snirklede Sydfynske veje. Her var der rig lejlighed til at teste PPC Interurban, som tilpasser hastigheden både til det tilladte og det forsvarlige i kurver, rundkørsler og frem mod kryds. 


Mindre støj, meget bedre udsyn til siderne og mindre brændstofforbrug er bare nogle af fordelene ved de nye MirrorCams på de to Actros 1833, som AMU Fyn har fået.



Endnu ingen kommentarer