Et Actros 2563-anhængervogntog ved polarcirklen: Stig André Madsen og hans »Polarstjerna«

Reportage

Styrke til Nordnorge.

Med et Actros 2563-anhængervogntog kører Stig André Madsen med fødevarer for ServiceNord Engros AS mellem Lofoten og Nordkap.

Mercedes-fan fra første færd: Stig André Madsen er undervejs i en Actros med anhænger med den mest kraftfulde OM 473-motor.


Normalt er de svenske lastbilsproducenter stærkt repræsenteret i Norge. Dette har historiske årsager og gjaldt også for ServiceNord Engros AS' flåde på tolv lastbiler. Men i flere år har også Actros været en del af bilparken hos fødevaredistributøren fra Harstad. Det ligger 250 kilometer nord for polarcirklen.

Det varede ikke længe, efter at stjernen var ankommet til ServiceNord, og Stig André Madsen var blevet en Mercedes-fan. Føreren styrer en Actros 2563 med anhænger, som har den mest kraftfulde OM 473-motor og SoloStar Concept-udstyr i førerhuset.


Hyggelig VIP zone.

Klistermærkerne, Stig har dekoreret sin lastbil med, viser, hvor stærkt han har knyttet sig til »sin« Mercedes. Under tagrælingen stråler Mercedes-symbolet med påskriften »Polarstjerna«. Dette passer godt, for Stig er altid på farten mellem Lofoten og Nordkap. Han distribuerer fødevarer og daglige fornødenheder til restauranter, kantiner og snackbarer i området.

Så er der også et klistermærke på passagersiden, der markerer en »VIP hvilesone« med svungne bogstaver. Sådan karakteriserer Stig sit førerhus. Her tilbringer han mange nætter om året og har det, som om han er i en VIP-lounge. »Tung distributionskørsel i Nordnorge betyder, at man som regel er undervejs to dage i træk på grund af de store afstande. Så betyder førerhusets komfort og en god seng meget for mig.«



Topmotorvarianten er den bedste løsning.

På førersiden af hans Actros skiltes der desuden med »German Power«. Ved 460 kW og op til 3.000 Nm drejningsmoment er dette et passende udtryk for lastbilens råstyrke, siger Stig. »Min chef køber principielt kun topmotorvarianterne. Terrænet her er enormt kuperet. Det sparer megen tid, hvis man kan køre lige så hurtigt ned ad bakke som op ad bakke.«

Takket være kraften i sin OM 473 kan Stig klare nogle flere aflæsningssteder pr. tur. Og sandsynligheden for, at en todages tur bliver til en tredages tur, er også mindre, når gennemsnitshastigheden er høj. Men der kan selvfølgelig ikke være tale om bare at drøne derudad. »Hos os kører man normalt 70 kilometer i timen og i bymæssig bebyggelse 50«, fortæller Stig.



Hans chef er ikke kun tilfreds med præstationen af hans OM 473, men også med brændstofforbruget. Stig: »Vi har også forsøgt at gøre vores arbejde med lastbiler med svagere motorvarianter. Men så skød forbruget i vejret, når vi prøvede at opnå samme gennemsnitshastighed.«

Mr. Lofoten elsker sit job.

I firmaet kalder de Stig nu for Mr. Lofoten, fordi han normalt tager turen mellem Harstad, hvor ServiceNords hovedkvarter ligger, og Å i den sydlige del af øgruppen. De fleste af de ca. 80 øer, der udgør Lofoten, er forbundet med broer og tunneler. Stig skal besøge mange små byer langs den snoede kyst. Ofte er han tvunget til at køre lange strækninger, for mange af fjordene skærer sig dybt ind i landet. Veje og tilkørsler er ofte meget smalle. Så skal Stig frakoble traileren og efterlade den på en parkeringsplads, så han kan manøvrere forvognen sikkert ind i byen.


Op til 20 aflæsningssteder klarer Stig i løbet af et skift. En masse arbejde, men indsatsen er det værd. »Jeg kan godt lide at arbejde heroppe. Her er bare smukt«, siger Stig. »Desuden er kunderne i Lofoten så hyggelige. De er meget mere afslappede end på fastlandet. De ved, at jeg altid kommer, selvom det kan tage lidt længere på grund af dårligt vejr eller fordi en vej er lukket.«

Som fører i Nordnorge arbejder Stig stort set selvstændigt. De eksterne forhold er ofte hårde: Dårligt vejr, huller i vejene og lukkede broer er ikke ualmindelige. »Man må ikke lade sig slå ud af den slags og skal altid handle fleksibelt i kundernes interesse«, siger Stig. »Med en pålidelig lastbil er det selvfølgelig meget nemmere at bære det ansvar, og Actros har endnu aldrig skuffet mig!«

Hvis Stig er heldig, passer hans svigermor hans to døtre derhjemme i Harstad. Så kan han tage sin kone Cecilia med på turen. »Det nyder jeg altid meget. Så oplever vi det hele sammen, den vidunderlige natur, de hyggelige mennesker... og man kan sagtens hygge sig i førerhuset i to dage. Det er simpelthen de bedste ture!«


Mr. Lofoten: Hver dag kører Stig til mange små byer langs den snoede kyst.


Fotos: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau

31 kommentarer