Marcel Tietz elsker luftforandring

Det med at være på farten, lærte Marcel allerede i vuggen: „Min far var sømand“, fortæller den 41-årige Marcel. Selv startede han dog med at tage en uddannelse som elektriker. Da han dengang ikke kunne få en fast stilling, kom tilbuddet om at køre for firmaet Krügel Umzugslogistik, der er stiftet i 1897, som et ægte lykketræf. Særligt når man er inficeret med møbelvirusset, som han fortæller smilende.

En sporty tandem.

En anden fordel ved jobbet: For det meste er han på farten med en kollega, som han har det rigtig godt med. „Vi taler altid godt sammen“, siger Marcel. En til to gange om ugen klarer vi flytninger til Schweiz eller til Frankrig sammen. „Da vi så også sover i kabinen, er det naturligvis super, at vi i det store hele er på bølgelængde.“

Således er det vigtigt for dem begge, at kabinen er ren og opryddet - „Bøgerne står altid på den samme plads“ - og når der er tid til det, vasker vi lastbilen sammen. De er begge to opmærksomme på at få en sund kost. For Marcel betyder det, at der bliver lavet frikadeller søndag aften og så smører hans kæreste madpakke til ham. I den forbindelse får han altid mange grøntsager med i plastbøtter. „Nogle gange tager jeg også mine løbesko med på turen. Desuden spiller jeg fodbold og dyrker regelmæssigt styrketræning.“

Altid noget nyt.

Marcel synes, at kundekontakten er meget sjov. „De er altid parate til en overraskelse. Mange bliver nervøse af forventningens glæder og andre bliver bare stressede.“ I forbifarten ser Marcel og hans kollega også mange steder, hvor der næsten aldrig kommer turister. „Det er vidunderligt at se nye områder“, synes han. „Slottene i Frankrig er virkelig fantastiske.“

Han husker f.eks. meget godt en fridag i forbindelse med den schweiziske nationaldag: „Der var en smukt fyrværkeri, og dørene til regeringssædet i Bern var også åbne denne dag. Vi legede rigtigt turister den dag.“

Også mange opgaver i hjemegnen.

Derhjemme venter hans samleverske, hans otteårige datter og hans seksårige søn på ham. „Han er naturligvis begejstret for mit job“, siger den stolte far med glæde. Specielt når han af og til må komme med far.

Der er også brug for Marcel i hans landsby ved Winsen (Luhe) uden for Hamborg, men det er ikke kun hans familie, der har brug for ham. Op til 30 gange om året er han på opgaver som medlem af det frivillige brandværn, som han også øver med to gange om måneden. „Jeg er maskinist og betjener pumpen og lyset i tilfælde af brand.“ Og han kører naturligvis også brandbilen.

Foto: Christoph Börries