Rocker og racerkører: Alois’ individuelle Actros Black Edition

Alois Zach skruer lidt op for lyden i musikanlægget i sin Actros. »Living easy, living free … season ticket on a one-way ride … asking nothing, leave me be … taking everything in my stride«, lyder det nu ud af højttalerne, mens han kører.

Highway To Hell – AC/DC på direkte kurs til helvede. Idéen til denne rockklassiker fik guitaristen Angus Young i en blanding af træthed og forventningspres – og landede et hit. Alois Zach smiler. Energien i denne sang smitter også af på ham, når han kører.

Undervejs i en Actros 2163 Black Edition.

Lastbilchaufføren fra Steiermark får nærmest virkelyst. Begejstringen for hans nye Mercedes-Benz Actros står skrevet i ansigtet.

Og så kunne man selvfølgelig mene: Det er ikke så underligt, for det store førerhus, det fantastiske udstyr og den største motorvariant med 460 kW ville også få smilet frem hos så mange andre chauffører. Det passer også. Alois Zach er ikke kun begejstret for sin Actros, men også overbevist: »Der er ganske enkelt ikke noget at klage over«. Men det er meget mere end det: Han føler sig godt tilpas hos sin arbejdsgiver, Weixler Trans GmbH i Feldbach, og i kontakten med kunder.

Leverancer af gødningsmidler i hele Østrig.

På denne solrige efterårsmorgen en fredag bliver det særligt tydeligt. Vi mødes med Alois Zach og hans chef Christopher Weixler foran lagerhallen i firmaet Papst GmbH & Co KG i Riegersdorf i det sydøstlige Steiermark – fordybet i en samtale med direktøren i Papst, Heribert Schwab, og dennes søn Rene. De smiler, drikker kaffe, stemningen er kollegial, næsten venskabelig. »Vi har arbejdet tæt og godt sammen i nogle år«, forklarer Heribert Schwab nogle minutter senere, »hvor den rene forretningsforbindelse for længst har udviklet sig til stor anerkendelse og respekt.«

Landbrugsvare- og gødningsmiddelforhandleren dækker ganske vist sit grundlæggende behov med tre af sine egne lastbiler, men afvikler med Weixler-lastbilen en stor del af sine transporter, da han bruger denne lastbil til leverancer til forhandlere, lagre og landmænd i hele Østrig: »Fremmede firmaer skal udvise stor fleksibilitet for at komme på tale som partner for os. De skal også i travle perioder kunne træde til ved bestillinger med kort varsel«, siger Heribert Schwab.

Dermed er han den rette person for Christopher Weixler. Hans devise »hurtigt, sikkert, pålideligt« kan uden tøven suppleres med »fleksibel«. »Når dagen er omme, kører man bedst med kvalitet«, er Weixler sikker på.

Der skal musik til.

Imens laster Rene Schwab det 3-akslede ruminddelte tippeladskøretøj med gødningsmiddel. Til sidst viser køretøjsvægten næsten 40 tons – perfekt. Alois Zach tager den sidste tår af sin kaffe, siger venligt farvel og tager ud på den ca. 30 minutter lange tur forbi den kendte borg Riegersburg og Zotter-chokoladeparadis i retning af Fladnitz i Raabtal. Med på turen: AC/DC.

»Jeg kører ingen steder uden AC/DC«, siger Alois Zach og gynger med i takt med omkvædet: »I'm on the highway to hell … on the highway to hell …!« Her skal der synges med. »Det gøres bedst, når man er undervejs, og især med denne fantastiske lyd. Jeg har nu i flere år siddet bag rattet i lastbiler, men ingen anden lastbil har haft en lydkulisse som Actros.« Og skulle nogen for alvor tvivle på hans musiksmag, er tvivlen senest forsvundet efter et blik på spejlet på bagvæggen i Actros-førerhuset, der er dekoreret med logoet for den australske gruppe.

Køretøj med genkendelsesværdi.

Hans hang til AC/DC er altså opklaret. Med hvad er der med Lewis Hamilton? Alois Zach griner. »Ja, det er også lidt af en historie«, siger han. Kort før overdragelsen af sin nye Actros talte han med sin chef om den optiske udformning af den nye store lastbil. Alois, der også er formel 1-fan, foreslog, at køretøjet skulle have en streamer med et Lewis Hamilton-portræt. Min chef var med det samme med på idéen og fik straks sat gang i det.« Lewis i overnaturlig størrelse på siden af førerhuset ser ikke kun godt ud, han har også en overraskende bieffekt: Streameren øger genkendelsesværdien af Weixlers lastbil, som ellers er holdt helt i sort. »Reklamen er uvurderlig«, siger Christopher Weixler, som også i sine andre køretøjer satser på et sort udseende. Firmanavnet leder man forgæves efter på lastbilen. »Mine lastbiler er lette at genkende, selv uden firmanavn, og de huskes«, siger Christopher Weixler.

– Alois Zach, chauffør hos Weixler Trans GmbH

Fotos: Florian Engel