Transport af entreprenørmaskiner: Remi Hatton og hans Actros 1853

Bil og teknik

Tallet 13.

Firmaet ETH elsker Mercedes-Benz-biler med kraftige motorer. Remi Hatton elsker at gøre sin Actros 1853 køreklar.


Tallet 13 står både forsiden og på siderne af førerkabinen på hans Actros. Så det er heldigt, at Remi Hatton ikke er overtroisk. Hans kolleger skjulte ikke deres "frygt" for dette tal.

Ingen andre af chaufførerne i transportfirmaet ETH med sæde i Rouillon i nærheden af Mans (72 km) ønskede at sidde bag rattet i en lastvogn med dette nummer.

Remi kører med en lavlæsser som anhænger på sin Actros 1853. I dag skal firmaet Salti i Mans, som udlejer entreprenørmaskiner, have transporteret en leddelt teleskopløfter.

Først trækker Remi de hydrauliske læsseramper ud. Derefter klatrer han op på ladet, og begynder forsigtigt at læsse lavlæsseren.


Kun med store motorer.

Remis arbejde består i at levere entreprenørmaskiner og motorer til firmaerne Loxams og Saltis erhvervskunder i hele området omkring Sarthe.

På grund af lastens relativt lave vægt, ville en Actros med en lavere motoreffekt have været tilstrækkeligt til at klare transporten. Men ETH køber kun lastvogne med den højeste motorydelse, som er tilgængelig. ”De har simpelthen et højere drejningsmoment. Derfor er en højere omdrejningstal ikke nødvendigt." Ud over de ni Actros 1853 består flåden også af en Actros 1858 og to Actros 1863.



Et fornuftigt udstyr.

Virksomhedspolitikken fastsætter en maksimal hastighed på 82 km/t. Denne grænse overvåges af Fleetboard, og førere, der opnår topkarakterer, modtager en præmie i slutningen af måneden. ETH tænker også på sine chauffører, når de vælger udstyr til deres lastbiler: "Foruden navigationssystemet, bakkameraet, baglygter på førerkabinen og LED-stribe på taget, har min Actros også et køleskab og automatisk klimaanlæg." Når Remi ikke transporterer entreprenørmaskiner, så trækker hans semitrailer forskellige læs som korn, kul, glas, gødning, sand, grus eller byggeaffald. Men én ting er altid den samme: Tallet 13 på hans Actros.


Fotos: Hans Müller

7 kommentarer