Dakar Rally 2020: En Arocs 4663 trækker mere end 100 køretøjer op af sandet

Panorama

Otte gange otte gange 100.

Arocs var uden for konkurrencen til stede ved et af verdens hårdeste rallyer. Opgaven var at bjærge fastsiddende køretøjer.


Tolv dage, 7.500 kilometer, 75 procents sand – når man deltager i Dakar Rally, skal man have stærke nerver og en masse power. Og hvis man ved den 42. udgave af det traditionsrige rally var så uheldig at sidde fast, var der pålidelig hjælp at få: Arocs 4663 AS 8x8/4.

En Arocs med specialkarosseri deltog nemlig uden for konkurrencen. Teamet havde en særlig opgave: Ingen service- eller forsyningskøretøjer og intet filmteam skulle blive tilbage i ørkenen. Med Arocs 4663 levede Mercedes‑Benz Trucks i allerhøjeste grad op til titlen »Masters of the Desert«. Hverken sand, sten, varme eller tung last kunne standse firehjulstrækkeren.


Beast of the bivouac.

Under etaperne mellem de såkaldte »bivouacs«, overnatningslejrene i ørkenen, befriede Arocs i alt mere end 100 køretøjer, der havde sat sig fast. Dermed fik den terrængående Arocs 8x8 hurtigt sit øgenavn: »Beast of the bivouac«. Selv i det vanskeligste terræn gjorde trucken en god figur med kraft, robusthed og effektivitet. I den forbindelse nød teamet ikke mindst godt af turbo-retarder-koblingen. Systemet giver mulighed for en slitagefri igangsætning med fuldt drejningsmoment og en fintfølende rangering uden overophedning af koblingen – perfekt til den indsats i ørkensandet, som Arocs og teamet klarede uden udfald.

Alt lige fra simple autocampere til tunge trucks blev hjulpet ud af selv de sværeste situationer. Nogle gange lå køretøjerne mere end 20 centimeter nede i sandet – både lastbiltrailere med adskillige reservehjul og mindre, knap så terrængående servicekøretøjer sad fast. Jo blødere sandet var, desto oftere var der bud efter Arocs, undertiden op til halvtreds gange på få timer.


På et tidspunkt blev teamet endda standset af politiet. De havde dog ikke gjort noget forkert – ordensmagten var blot begejstret for Arocs og ønskede at tage billeder af »The Beast«. Ikke så mærkeligt, når man ser den imponerende truck.



JIPCO – partner og udstyrsleverandør.

Som officiel partner og udstyrsleverandør for Dakar 2020 stillede Mercedes‑Benz Trucks sin Arocs 8x8 til rådighed via Juffali Industrial Products Company (JIPCO). JIPCO er autoriseret hovedsalgspartner for Mercedes‑Benz Trucks i Saudi-Arabien.

www.jipco.com.sa


Foto og video: Daimler/A.S.O. FOTOP G. Epifanio

33 kommentarer