Vintransport: Joachim Bauer og hans individuelle Actros-lastvognstog

Reportage

En vintank-lastbil ved navn Stjerneskud.

Individualiseret både inde og ude og med MirrorCam og Multimedia-cockpit om bord – når det kommer til udseende og udstyr overlader Joachim Bauer intet til tilfældighederne ved sin Actros. Selv kælenavnet er valgt med blik for detaljen.

Også chefen Jerry Bodry (tv.) kan lide det individuelle udstyr i og på Joachims Actros.

Når Joachim Bauer stiger op i sin Actros, føler han sig altid hjemme med det samme: Her finder man et familiefoto over displayene, gardiner prydet med kvaster, vatterede tæpper og en skræddersyet afskærmning i kunstig læder til kaffemaskinen. Farvemæssigt er det hele holdt i netop den beigenuance, som brystningen har fået fra fabrikken.

»Jeg kan godt lide at gøre det lidt hyggeligt, og alt i førerhuset skal passe, nuance for nuance«, fortæller han. »At køre lastbil er både en hobby og mit arbejde. Så skal alting i kabinen også være på en måde, så jeg kan stå inde for det.« De ekstra applikationer har Joachims kone lavet. Hun understøtter ham et hundrede procent i hans æstetiske ambitioner.

Perfektion både inde og ude.

Også udvendigt har Joachim givet sin sølvfarvede Actros 2548 en kærlig hånd: I venstre førerside ses en detaljerig grafik med Traben-Trarbachs historiske broport – den tyske by, hvor han har boet i mange år. Til højre finder man byvåbenet for dette moselvin-mekka. Gule blinklys på siderne og ekstra forlygter over forruden skal der også til.

Heller ikke traileren undslår sig Joachims behov for design. Hos Mercedes‑Benz har han skaffet sig en original Actros-mærkeplade, så det også bagfra kan ses: Her kommer flagskibet fra Mercedes‑Benz Trucks.

Langs Mosel-floden har nogle af de betydningsfulde vinproducenter og tjenesteudbydere i branchen slået sig ned. Midt i det hele: Joachim Bauer med sin tankvogn på en basis i form af den nye Actros.

Helt opdateret med MirrorCam og Multimedia-cockpit.

Det er dog ikke kun denne »customizing«, der er noget særligt ved Joachims nye arbejdsredskab, men også det tekniske udstyr. »Om et par år er MirrorCam og Multimedia-cockpittet blevet standard«, er Joachim sikker på. »Men i dag undrer folk sig stadig, og de spørger til, hvordan systemerne fungerer, når jeg standser et eller andet sted.«

Joachim var ikke længe om at vænne sig til det digitale bakspejl. I dag vil han ikke undvære fordelene ved MirrorCam: »Jeg kører meget i snævre bygader og til og fra vinbønder ad meget snoede veje. Så er det en enorm fordel, at jeg har et meget bedre udsyn skråt fremad, fordi de store udvendige spejle er væk.«

Også afstandslinjerne i MirrorCams displays er Joachim begejstret for. De hjælper ham til at vurdere trafikken bagfra korrekt. Og der er andre fordele, han har bemærket: Kameraerne anbragt på tagrammen bliver stort set ikke snavsede. Og i skumringslyset er det lysstærke MirrorCam også bedre end almindelige spejlsystemer.

Individuelt udformet. Både inde og ude har Joachim designet sin nye Actros efter egne ønsker.
Individuelt udformet. Både inde og ude har Joachim designet sin nye Actros efter egne ønsker.

Op til 25.000 liters most og vin.

Med lastvognstoget transporterer Joachim uaftappet druemost eller færdig vin. Hans arbejdsgiver er GTS Logistik GmbH, der også har hjemme i Traben-Trarbach. Op til 25.000 liter kan de to tanke på Joachims vogntog rumme. De er begge opdelt i fem kamre. »Foran har jeg f.eks. læsset riesling, mens et andet kammer rummer Müller-Thurgau, og de resterende kamre indeholder Weißburgunder.«

Under vinhøsten fra midten af september til slutningen af oktober er der ekstremt meget at lave: På den tid af året henter GTS-tankvognene mosten fra vinbønderne og kooperativerne og leverer den til vinproducenterne. Men Joachim og hans nye Actros har arbejde hele året. »Vores tankvogne er altid godt beskæftiget med at omlagre vin og levere til aftapningsanlæggene«, fortæller han. »Aftapningsvirksomhederne kan jo ikke have alting på lager, men må hele tiden forsyne sig afhængigt af ordresituationen på markedet.«

MirrorCam, Active Brake Assist 5 og drejeassistenten hjælper Joachim på de snævre veje og broer i Mosel-dalen.

»Om et par år er MirrorCam og Multimedia-cockpittet blevet standard.«

Joachim Bauer

Joachim leverer uaftappet vin til ZGM i Zell ved Mosel, en af de største vinproducenter i regionen.

Tidligere arbejdede Joachim som langturschauffør og var glad for det. »Jeg kunne godt lide at være på farten.« Da han mødte sin nuværende kone, begyndte han dog kun at køre tankvogne i den tunge distributionskørsel. »Her er turene ikke så lange, og jeg er hjemme igen om aftenen.« Rheinhessen, Pfalz, Franken, Kaiserstuhl, Württemberg, ja endda Mosel – det er de vinregioner, hvor Joachim nu kender mange små og større vinbønder.

Hver truck har et navn.

Joachim Bauer er lastbilchauffør ind til knoglerne – og en ægte fan af lastbilen med stjernen. Hans chef Jerry Bodry, der er administrerende direktør i GTS Logistik, bakker op om hans passion og sørger for topudstyrede lastbiler.

Hvor meget hans lastbil betyder for Joachim, ses ved endnu en detalje: Hans nye Actros har et navn – ligesom alle forgængerne, som den 52-årige chauffør har kørt med i sin 25-årige karriere. »Folk tænker måske, at jeg ikke er rigtig klog, når jeg giver min lastbil et kælenavn! Men alle mine trucks får et navn. Den nuværende hedder Stjerneskud.« Måske fordi den ikke lader noget tilbage at ønske.

Foto: Matthias Aletsee
Video: Martin Schneider-Lau

9 kommentarer