Når sikkerheden er vigtig

Sikkerhed

Når sikkerheden er vigtig.

10 nye Mercedes-Benz Actros til Dagrofa Foodservice.


Dagrofa Foodservice er en af Danmarks ledende totalleverandører til foodservicesektoren i Danmark og en af markedslederne for levering af fødevarer til kantiner, hoteller, restauranter og caféer. Det skaber en masse transport, og virksomheden råder derfor over næsten 170 lastbiler til distribution af de mange varer. For nylig blev flåden suppleret med ti nye Mercedes-Benz Actros, og det er der en ganske særlig grund til.


Mercedes-Benz forhandler Ejner Hessel har overdraget nøglerne til 10 spritnye Mercedes-Benz Actros distributionslastbiler til terminalchef Allan Thy fra Dagrofa Foodservice i Ishøj. At valget faldt på Mercedes-Benz Actros har én årsag: Trafiksikkerhed. Og det gælder både for chaufførerne og for de øvrige trafikanter.


Her ses chaufførernes nye førerhus og den ekstra skærm med højresvings- og bakkamera.
Her ses chaufførernes nye førerhus og den ekstra skærm med højresvings- og bakkamera.
Med MirrorCam, som sikrer endnu større sikkerhed ved manøvrering, sving og vognbaneskift, fordi kamerabilledet drejer med.
Med MirrorCam, som sikrer endnu større sikkerhed ved manøvrering, sving og vognbaneskift, fordi kamerabilledet drejer med.

"Vi supplerer løbende vores store vognpark med nye lastbiler. Trafikintensiteten på de danske veje og i byerne stiger og stiger, så af hensyn til arbejdsmiljøet for vores chauffører vægter vi trafiksikkerhed højt."

– fortæller Allan Thy


MirrorCam sparer brændstof og forbedrer udsynet bagud samt i området ved A-stolpen.


Efter at have undersøgt markedet grundigt er vi ikke i tvivl om, at de nye Actros fra Mercedes-Benz er nogle af de mest sikre lastbiler på markedet, og dét gjorde udslaget. Derfor har vi specificeret de nye Actros’er med den helt store sikkerhedspakke, fastslår han.

De ti nye lastbiler er fordelt på både 2535L- og 2546L-forvogne til citydistribution med 24-pallers kølekasser med dobbelt-compartment samt 1843-trækkere, der både skal køre med citytrailere i tæt bebyggede områder samt som trækkraft for modulvogntog ved kørsel mellem Dagrofa Foodservices logistikcentre i hhv. Ishøj og Middelfart.


Her ses radaren til Højresvingsassistenten - Den ene del skanner bagud og den anden del skanner frem og dækker derved hele vogntogets længde.


Alle nye lastbiler leveres med med nyeste Euro-norm, som pt. er Euro 6. Det er naturligvis vigtigt for os at reducere udledningen af CO2, og med Euro 6 er miljøegenskaberne i orden, fastslår Allan Thy.

- Nogle af vores lastbiler har 15-20 lossesteder i løbet af et skift, så af hensyn til chaufførernes helbred har vi selvfølgelig også fokuseret på en ergonomisk optimal indstigning, tilføjer han.

Derfor er det også noget af en liste over sikkerhedsudstyr, som biler er udstyret med. Se bare i listen her til højre.

Dagrofa Foodservice kører med sine lastbiler i gennemsnit i seks år, og med en flåde på ca. 170 enheder bliver der udskiftet 25-30 lastbiler om året.

Erfaringerne med det omfattende sikkerhedsudstyr på de nye Mercedes-Benz Actros kan meget vel betyde, at de snart kan få følgeskab af yderligere en stribe Actros’er.

 


Endnu ingen kommentarer