Tung nightliner på farten: Schick Groups Arocs

Man skulle måske tro, at det på et tidspunkt ville blive rutine … det er trods alt 86 transporter af denne type, som chaufføren hos Schick Group fra Bad Kissingen skal gennemføre inden sommer, men på en eller anden måde er det forskelligt hver gang. Som nu kl. 0.40 på parkeringspladsen »Schwarze Pfütze« umiddelbart inden tilkørslen til A71, hvor alle stiger ud nok engang for at spænde de tunge kæder, der sikrer lasten. Det er marts måned, og sidste uge bød på årets første varme dage. Men nu er det igen pokkers koldt. Regn og sne pisker ind i ansigtet på Walter Kleinhenz.

Mandskabet har travlt. Indtil nu er alt gået glat. Men der mangler stadig 210 kilometer til Frankfurt Lufthavn. Den normalt helt mørke strækning oplyses blidt af billygternes orange lys. Her forlader politibilen konvojen, som den har fulgt på landevejene.

 – Walter Kleinhenz, chauffør, tunge transporter, Schick Group

»Vi kom af sted til tiden, og det er altid vigtigt«, siger Walter, der må holde fokus på sine køretider. Han kender vejen. Men i dag er betingelserne sværere end normalt: Hans Arocs trækker et 37,5 tons Y-element, der er fremstillet på betonværket Anton Schick GmbH + Co. KG. Bygningsdelen er et væsentligt element til den nye terminal 3 i Frankfurt Lufthavn. »Lastens vægt er ikke noget problem. Den trækker Arocs let. Udfordringen er bredden på 5,40 meter. Så kan det hurtigt blive snævert“, siger Walter.

»Jeg er meget tilfreds med Arocs«, siger Walter. »Den gode plads, komforten, kraften – det hele er, som det skal være.« Også selvom han for et øjeblik siden lå og sov – anstrengelsen kan ses i ansigtet nu. Lastsikringen, op og ned i førerhuset igen og igen … det mærker man med tiden. »Vi kører ikke bare fra A til B. Delen bagpå vejer 37,5 tons, og så har vi nok at gøre ved den sidste lastsikring.«

Walter kigger på displayet til MirrorCam på den venstre A-søjle. »Systemet er en rigtig god hjælp for os. Når jeg drejer med traileren, drejer billedet med. Dermed har jeg hele tiden udsyn til det hele, også bagest.«

Chaufførjobbet ligger i DNA’et.

I disse uger er rutinen som følger: Om eftermiddagen læsser et team hos Schick Group Y-støtterne på den fireakslede trailer med en portalkran. Når de er læsset færdigt, køres de to Arocs foran værket. Klokken 23 mødes chaufførerne. Lasten sikres igen, og der gennemføres en afgangskontrol. Klokken 0 støder politiet til, og konvojen starter. Hen ad 4-tiden om morgenen når den frem til lufthavnen. Så er der nogle timers pause, indtil aflæsningen med kranerne på stedet begynder. Derefter går turen tilbage til Bad Kissingen, og det hele starter forfra.

Walter er klar til afgang nu. Inden han fik jobbet som chauffør til tunge transporter, arbejdede han inden for den »normale« byggepladskørsel: »At køre lastbil ligger dybt i mig. Nærmest fra fødslen af. Min far var lastbilchauffør hele livet. Allerede som 13-årig rangerede jeg lastbiler på fabriksområdet. Når man så begynder at køre med ekstra bredde og længde, får man et kick, der hele tiden bliver større. Det er helt fantastisk.«

66,5 tons på vogntoget.

Foran konvojen venter nu en lang stigning. Baglygterne på ledsagerkøretøjet foran trækker fra. Nu mærker Walter de 66,5 tons på vogntoget. »Her er jeg nødt til at accelerere, så vi ikke kommer bagud.« Hans højre fod trykker blidt på gaspedalen. Sættevognstrækkerens 390 kW bringer uden problemer Arocs tilbage i rette position. Også den anden Arocs i konvojen slutter sig til.

I mellemtiden har kolonnen forladt A3 og er drejet ind på A5 i retning mod Basel. Forude venter den vanskeligste del af ruten, og i dag, med den tungeste klasse af Y-elementer i bagagen, bliver det rigtig trangt på byggepladsen. Walter hænger radioudstyret ind i holderen. Arocs sagtner farten og drejer ind på vognbanen med ét spor. Walter peger på MirrorCams displays. Til venstre og højre er der kun 15 centimeter til betonmurene. Der kræves fuld koncentration indtil afkørslen. Forsigtigt bevæger konvojen sig frem. Nu er klokken 3.50. Her på motorvejsstrækningen øst for lufthavnen summer trafikken normalt. Nu er der ret roligt. Godt for mandskabet. Køretøjerne når frem til indkørslen på byggepladsen. Sådan. Nok en gang.

På lufthavnsområdet blæser en iskold vind. »Det nytter ikke noget, vi skal ud igen og tage lastsikringen og belysningen af. Derefter kan kollegerne, der arbejder med præfabrikationsmontage, aflæsse direkte. Sådan var det i hvert fald i går.« Så er det hele bare ren rutine? Walter ler og styrer vogntoget ind på byggepladsen med ganghastighed. »Nej, rutine kan man ikke kalde det.«

Foto: Alexander Kraus
Video: Martin Schneider-Lau