Science-fiction i førerhuset? Om chauffør Daniel Lungos begejstring for Actros

Da Daniel første gange stod foran en ny Actros, var der noget, der manglede, tænkte han. »Spejlene! Hvor er spejlene?«, mindes han. Med tiden vænnede han sig mere og mere til køretøjet – overraskelse blev afløst af anerkendelse.

Efter hans firma Rodolfo y Ventura fra Valencia tildelte ham en elegant Actros 1848, har Daniels liv været forandret. »Den nye Actros tiltrækker sig opmærksomhed overalt«, siger han. »Men det, der virkelig vækker beundring, er teknologien i køretøjet.«

Det primære transportgods for den rumænske chauffør, der har boet i Spanien i 20 år, er materialer til fremstilling af farver og lakker. Han læsser det som regel i Castellón eller i havnen i Sagunto (Valencia) og transporterer det blandt andet til Belgien eller Italien.

Især calciumcarbonat er stærkt efterspurgt i keramikindustrien til fremstilling af glasur. Castellón er et af de største produktionssteder i den globale keramiksektor.

Daniel starter lastbilen i firmacentralen i Soneja (Castellón) og kører ud på den regionale vej CV-2210. Allerede her mærker man fordelene ved Predictive Powertrain Control: »Systemet sparer ikke alene brændstof, men tilpasser også kørestilen automatisk efter vejforholdene«, forklarer Daniel.

Han mindes at have læst en artikel for et par år siden om »tingenes internet«, der også anvendes i lastbiler. »Det lignede science-fiction. Jeg tænkte, at sådan noget ville være umuligt at opnå på den korte bane«, siger han, mens han kører sin højre pegefinger over displayet for at aktivere Active Drive Assist. »At den nye Actros tillader delvist automatisk kørsel i alle hastighedsområder, er der flere, der ikke tror på«, siger han. »Og det kan jeg sådan set godt forstå. Ideelt set skulle man prøve det selv.«

Mindre stress.

I dag kører Daniel ikke bare mere sikkert, men også med mindre stress. Og ved arbejdsdagens ende er han mindre træt. »Det giver ro at vide, at systemet er i stand til at bremse med en hel del automatik, samt accelerere og styre«, siger han. For fem år siden specialiserede Daniel sig i international transport. »Der er mange dage, hvor jeg ikke er hjemme. Man kommer ikke uden om, at så mange timer på farten indebærer en risiko«, medgiver han. »Men efter jeg er begyndt at køre i en ny Actros, sover min kone roligere.«

Ikke desto mindre er det vigtigt for Daniel, at den grad af automatisk kørsel, der tillades i dag, kræver, at chaufføren stadig har hænderne på rattet og dermed fortsat har ansvaret. »Målet med teknologien er at hjælpe mennesker, ikke at se bort fra dem«, siger han. »Med den nye Actros er symbiosen mellem menneske og maskine simpelt hen perfekt«, lyder hans vurdering.

Foto: Begoña Tremps