Remco Möhlmann leverer til restauranter i de trange bymidter

Økonomi & logistik

Med passion bag rattet.

Begejstringen for trucks har Remco Möhlmann fra sin far. I 15 år har han kørt for firmaet Bidfood – for tiden sker det i en Antos 2024.

Passionen for at køre har Remco fra sin far.


Heldigvis er Remco Möhlmann morgenmenneske. For at aflevere varerne i rette tid hos kunderne tager han hver morgen af sted i sin Antos inden solopgang. Remco kører i en af de 190 Mercedes‑Benz Trucks, som online-gastronomi-grossisten Bidfood råder over.

Også far var chauffør.

Kærligheden til trucks ligger i blodet – det er Remco Möhlmann sikker på. Hans far kørte rundt med palleleverancer. Og når Remco ikke var i skole, tog han med. »Så allerede dengang var jeg ofte ’on the road’. Jeg blev aldrig træt af nye indtryk.«

Det er derfor ingen overraskelse, at Remco selv er blevet trucker. For knap 15 år siden afsluttede han sin chaufføruddannelse. Derefter tog han for første gang plads bag rattet i en truck for firmaet Bidfood, der dengang hed Deli XL. »Jeg kunne lide det med det samme. Og det kan jeg stadig. Jeg elsker friheden. Det er jo virkelig dejligt: Jeg kan være på farten med min truck hele dagen«, smiler Remco. »Desuden nyder jeg kontakten med kunderne. Hos dem, jeg har kendt i noget tid, er der altid tid til lidt sjov.«


»Antos’ sikkerhedssystemer hjælper mig i den tætte bytrafik.«

– Remco Möhlmann, chauffør hos Bidfood



På vejene omkring Amsterdam.

Remcos arbejdsgiver Bidfood er en online-grossist inden for gastronomi og totalleverandør, når det kommer til foodservice. Hovedkvarteret i Hoofddorp i det nordlige Holland er Remcos hjemsted. Her står også hans Antos, der er udstyret med en Multitemp-trailer. Dermed er det muligt at transportere køle- og dybfrostvarer samtidigt. Med sin truck bringer Remco friske varer til blandt andet Hoofddorp, Haarlem og Amsterdam. Og hvem hans kunder er? »Jeg leverer til alle steder, hvor man kan bestille noget at spise. Det omfatter selvfølgelig cafeterier, restauranter og hoteller. Men også kantiner i sportsklubber.«


Ikke kun i byen: Remcos kolleger kører også varer til stranden – men så er det med en Arocs.


Gennem den tætte bytrafik med Antos.

Remcos Antos er ikke en, der tilbagelægger en masse kilometer på motorvejene. Tværtimod – Remco kører størstedelen af dagen på landevejene og naturligvis i byerne. Her giver transporten på de smalle veje udfordringer. »Trafikken i byerne tager hele tiden til. Og pladsen til rangering er begrænset«, siger Remco. »Men Antos’ sikkerhedssystemer hjælper mig med at manøvrere så godt, som det er muligt.«

På det seneste har Remco hjulpet teamkoordinatorerne hos Bidfood. Han sørger for, at chaufførerne kommer ud på vejene med en komplet last. Desuden hjælper han chaufførkollegerne, når der opstår spørgsmål. »Jeg synes, det er sjovt at give min viden videre til andre. På den måde kan jeg også videreudvikle mig på dette område. Jeg giver gerne min passion videre. Ligesom min far gjorde til mig.«


Foto: MCR

5 kommentarer