På tur i eActros med Anna Liszka

Køretøj & teknologi

Anna Liszka kører elektrisk.

Anna Liszka kører for fødevaredetailhandleren Netto Marken-Discount og sætter en eActros på den afgørende prøve i distributionskørsel i og omkring Hamborg.


Dagen begynder med en afkøling: I Netto-logistikcentret i Henstedt-Ulzburg foran Hamborgs porte er temperaturen reguleret ned af hensyn til de fødevarer, der opbevares her. Anna Liszka lukker lynlåsen i sin røde fleecejakke og gnider hurtigt hænderne, før hun tager sine arbejdshandsker på. Hun snupper en løftevogn og trækker den ind mod hallens midte. Pallerne til hendes næste tur står allerede klar.


Hver dag er unik.

I løbet af en uge leverer hun i gennemsnit til tolv Netto-filialer. Det er en strækning på cirka 800 kilometer gennem Nordtyskland. »Hver dag er unik«, siger Anne og peger hurtigt på sin fragtliste. Her kan hun se, hvilken levering og hvilken lastbil hun har fået tildelt.

Dagens tur kører den 24‑årige med et helt særligt køretøj: en eActros, som Netto Marken-Discount anvender til tung distributionskørsel i forbindelse med en kundeafprøvning. Udover Anne kører yderligere tre kolleger i den batterielektrisk drevne lastbil, der som regel foretager fire ture pr. dag. For discountmarkedets logistik er i gang dag og nat: Lastbilen er stort set i brug døgnet rundt.


Logistikken hos fødevaredetailhandleren Netto Marken-Discount er i gang dag og nat: eActros er praktisk talt i brug 24 timer i døgnet.
Logistikken hos fødevaredetailhandleren Netto Marken-Discount er i gang dag og nat: eActros er praktisk talt i brug 24 timer i døgnet.
På accelerationsbanen til motorvejen viser speedometeret lynhurtigt 80 km/t. El-motorernes fulde drejningsmoment står til rådighed for eActros i hele hastighedsområdet.
På accelerationsbanen til motorvejen viser speedometeret lynhurtigt 80 km/t. El-motorernes fulde drejningsmoment står til rådighed for eActros i hele hastighedsområdet.

»Jeg plejer ellers altid at køre med et sættevognstog. Så der er eActros med veksellad allerede en omstilling, men jeg var med på den med det samme, da jeg blev spurgt, om jeg ville deltage i testfasen.« Anna har kørt for Netto i to år. Hun blev chauffør via en ven, som ligeledes sidder bag rattet for fødevaredetailhandleren. »På fælles ture udviklede jeg også en passion for dette fag.«

To ture om dagen, to om natten.

Hun har nu anbragt den sidste palle i køle-vekselladet og er beskæftiget med lastsikringen. Under stilstandstiden er køretøjet tilsluttet opladeren. I Netto-logistikcentret i Henstedt-Ulzburg leverer opladeren en ladeeffekt på op til 80 kilowatt. En grøn lysdiode blinker roligt. »Den lader stadig«, siger Anna og mener eActros. Hun smiler skælmsk. Den 24‑årige siger det, som om det handler om et sovende barn, der ikke må vækkes.



For at kunne anvende eActros så effektivt som muligt slutter chaufførerne den til ladestationen, allerede inden de læsser lastbilen. Først umiddelbart før start afbryder Anna forbindelsen. »Vi anvender grundlæggende altid pause- og læssetiden til at oplade batteriet«, siger flådechef Thomas Duggen. »På den måde kan vi klare to ture om dagen og to om natten og udnytter således det fulde potentiale.«

Hvilke første indtryk har Anna Liszka fået? »Kørefornemmelsen er samlet set meget behagelig og rolig. Og jeg skal bremse mindre. Når jeg fjerner foden fra speederen, bremser el-motoren automatisk.« I modsætning til forbrænderen genanvender eActros den derved frigivne energi, ved hvert bremseforløb bliver el-motoren til en generator og oplader batteriet. Til højre i displayet får Anna via et viserinstrument angivet energigenvindingen.


»Kørefornemmelsen er samlet set meget behagelig og rolig. Og jeg skal bremse mindre. Når jeg fjerner foden fra speederen, bremser el-motoren automatisk.«

– Anna Liszka, chauffør hos Netto Marken-Discount



Drejningsmomentet spreder glæde.

En anden egenskab ved lastbilen præsenterer chaufføren nu på accelerationsbanen til A7 mod Hamborg. Hun kigger endnu engang mod venstre i sidespejlet og træder kun let på speederen – inden for få sekunder viser speedometeret 80 km/t, og Anna fletter ind i vognbanen. »El-motorens fulde drejningsmoment står til rådighed ved alle hastigheder«, siger hun. Kraften fra de to 126 kilowatts motorer i testkøretøjet glæder hende synligt.

Motorvejsstrækningen er kun kort. Efter 20 kilometer tager Anna den frakørsel, som bringer hende frem til Netto-filialen i det nordlige Hamborg. I bytrafikken går det rask fremad. Ved igangsætning kommer lastbilen forbløffende hurtigt i gang. Helt forsigtigt lader hun nu eActros rulle over filialens parkeringsplads frem til rampen. En kort smalltalk med kollegerne, aflæsning, og så går turen videre til næste filial. Nu med retning mod den indre by. »Lad os se, hvad der venter mig«, siger hun, smiler og trækker arbejdshandskerne af. »Hver dag er jo unik.«



Foto: Sebastian Vollmert
Video: Alexander Tempel

15 kommentarer