Rhys Ford og hans »Muck Monkey«-Arocs

Bil & teknik

Sort, stærk, Arocs.

Denne jubilæums-Arocs er til at få øje på: James Ward og Rhys Ford har ikke sparet på noget ved deres »Muck Monkey«.


Hvid er firmafarven. Faktisk. Men til 20 års-jubilæet ville James Ward og hans svigersøn Rhys Ford prøve noget nyt: Med dybsort lak fra tag til hjulnav skaber deres Arocs 3248 8×4 nu en ægte kontrast på firmaområdet. Og den har i det hele taget ingen grund til at gemme sig. Den byder også på signalhorn og lysliste på taget, lige så vel som iøjnefaldende røde elementer på kølergitteret og røde gitre til forlygterne.

En »mudret abe«.

Trucken, der har en 12,8 liters motor og 350 kW effekt, kører i det sydvestlige Storbritannien. Her leverer Rhys Ford jord og sten med Arocs. Dermed giver truckens navn mening: »Muck Monkey« kan oversættes til noget i retning af »mudret abe«. Prikken over i’et er det voldsomme, iøjnefaldende abeansigt på begge sider af førerhuset.

Indvendigt er det mere afdæmpet: Læderpolstring, et køleskab og et stationært klimaanlæg bidrager til komforten. Instrumentbrættet er et Multimedia-cockpit, interactive. Rhys Ford fortæller: »Instrumentbrættet med det store 12 tommers touch-display er genialt. Det ser fantastisk ud, og skærmene er lette at betjene. Ligesom en tablet i hånden. Visse ting som f.eks. kabinetemperaturen kan jeg indstille meget mere præcist via det digitale display.«


Vældig stolte over Muck Monkey: James Ward …
Vældig stolte over Muck Monkey: James Ward …
... og Rhys Ford.
... og Rhys Ford.

Farvel til spejlet.

Rhys var skeptisk i forhold til MirrorCam. »Hvorfor udskifte noget, der fungerer fremragende? Men der gik ikke lang tid, før jeg indså, hvor meget bedre kameraerne er end almindelige spejle. Udsynet bagud er langt bedre, og jeg elsker rangeringsvisningen!«

James Ward, der startede virksomheden, har fra begyndelsen satset på tre- og fireakslede truck fra Mercedes‑Benz: »Med Arocs er vi virkelig godt tilfredse, og vores Muck Monkey er en fantastisk lastbil.«


Foto: Impact

8 kommentarer