4-Xtremes – del 26: Premiere i »hjertet af Italien«

Uanset om det er på vores »World Tour« eller tidligere på den første store tur med vores ekspeditions-Axor, har vi oplevet mange skøre ting. Vi har overvundet forhindringer – og måtte give op overfor andre og køre omveje på flere tusind kilometer. Men én ting oplevede vi for allerførste gang for et par dage siden i en landsby i »hjertet af Italien«: vores lastbil blev så grundigt spærret inde, at vi hverken kunne komme frem eller tilbage. Mere om det lige om lidt!     

Vi nåede det italienske fastland fra Sicilien efter en kort færgetur over Messinastrædet. Regionen dernede sydpå er vild og meget grøn. Den overrasker med skønne vandreruter og strande samt gamle landsbyer som Tropea, som vi syntes virkelig godt om.

Pompejis sidste dage – 2.000 år senere.

På Sicilien oplevede vi, hvilken kraft Etna kan udvikle i år 2021. Et lille stykke længere nordpå i nærheden af Napoli udforsker vi sporene af et udbrud for meget længe siden: ved udgravningerne i Pompeji. For 2.000 år siden begravede Vesuv den antikke by, som dog i stor udstrækning er blevet bevaret under asken.

Derfor kan man i dag besigtige ruinerne af Pompeji. Sålænge coronaen ikke spænder ben for en, som det skete for os for nylig på turen mod Tunesien. Dengang havde Italien lukket sine publikumsmagneter. Men nu hvor pandemien lader til at være på tilbagetog, forbereder landet sig på sommerturisterne.

Så intet stod i vejen for en udforskning af det fascinerende anlæg. I dette andet forsøg var vi endda så heldige at komme før det stormløb, som sikkert følger i de næste uger, og kunne – som så ofte før i de forgangne måneder – strejfe næsten alene rundt på de antikke gader.

Vente og deltage!

Måske er det kun logisk, at vi lige netop her oplever den »premiere«, vi nævnte tidligere. I en af landsbyerne er adgangsvejen til parkeringspladsen så smal, at der kun er plads til én bil. Det er der ikke noget mærkeligt i. Men næste morgen triller den ene bil efter den anden ind, indtil alt, hvad der overhovedet kan bruges som parkeringsplads, til sidst er fyldt op.

Så vi afventer ikke bare den formodede morgentrafik, men bliver hele dagen og den følgende nat. Vi finder hurtigt ud af, hvad bliklavinen skyldes: vi har ramt den 2. juni, Italiens nationaldag. Så deltager vi da bare lidt i festlighederne.

Uvant travlhed i Firenze.

Jo længere nordpå vi kommer, jo sjældnere bliver de situationer, hvor tingene virker næsten fri for regulering. Der er færre muligheder for fri camping, markveje er spærret af, parkeringspladser har forbudsskilte. Derfor kommer vi hurtigt fremad – og når snart frem til Firenze, hovedstaden i Toscana.

Ti minutter fra det historiske centrum finder vi et sikkert opholdssted og kører ind i byen om aftenen. Og her er der virkelig gang i den, gaderne er fulde af turister og souvenirsælgere. Men det kan vel ikke komme bag på nogen i disse herlige omgivelser! Så stor travlhed føles uvant i forsommeren 2021. Alligevel nyder vi solnedgangen – efter en gåtur på kryds og tværs af den gamle by på Michelangelo-pladsen.

Rækker den tunesiske diesel helt til Slovenien?

Netop nu sidder vi i skyggen og venter. Ikke fordi vi er spærret inde mellem parkerede biler igen. Nej, vi venter på, at termometeret falder til under 30 grader. Her i indlandet er det meget varmt, og ofte tilbringer vi middagsstunden i skyggen af et træ eller i beboelsesdelen.

Vores plan for de kommende dage er at køre så brændstofbesparende, at den tunesiske diesel, som vi kører på, kan bringe os videre nordpå helt over den slovenske grænse. Dér er det meget billigere at tanke end i Italien. Hvor går turen så hen? Vi sidder jævnligt med vores bærbare computer for at finde ud af det.

Foto: 4-Xtremes