4-Xtremes - del 1: Med Mike og Andrea Kammermann gennem Tjekkiet

Endelig afkølet! Himmelen er sort, der er udsigt til tordenvejr. Vi er netop vendt tilbage efter en dukkert i Rozkoš-dæmningen i det nordlige Tjekkiet. Der er kun få kilometer til Polen. Omend vi ikke kan starte lige nu. Men bare roligt, der kommer ikke flere tvungne pauser! Vi skal bare vente på, at der er andre biler omkring os, der er kørt væk.

Tjekkiet indgik ikke oprindeligt i ruten for vores treårige »4-Xtremes – The World Tour«. Men så måtte vi lave nye planer efter måneder med Corona-relateret stilstand. Så nu er vi her, i hjertet af Europa, og har det rigtig godt. At vi kører måske lidt senere fra søen for at finde et sted, hvor vi kan overnatte, gør ingen forskel.

På pilsnerens spor.

Efter indrejsen fra Tyskland var Plzeň vores første stop i den vestlige del af Tjekkiet. I fødestedet for pilsneren besøgte vi Pilsner Urquell-bryggeriet. Der kan man få en tur af gamle og nye bryggerikældre - og et ni kilometer langt tunnelsystem, der engang fungerede som lager. Spændende!

De næste par dage kørte vi på kryds og tværs vi mod sydøst. Motorvejene her fører i stjerneform til Prag. Hvis man imidlertid ikke har hovedstaden, der ligger ret centralt, som destination, men vil krydse landet, skal man køre på mange små landeveje. Dens slags ruter holder vi alligevel mere af. Man kommer gennem mange landsbyer og ser de autentiske hjørner.

At finde en parkeringsplads er et spørgsmål om tålmodighed.

Mange sideveje er begrænset til køretøjer på op til tolv tons. Det passer godt til vores Axor, da den næsten når denne vægt, når den er tanket op og vandtanken er fuld. Med lidt under otte meter kan vi også komme godt gennem landsbyer, som man kun må passere med biler på maks. ti meter. Nogle gange kan man spørger sig selv, hvordan det skal fungere med en længere lastbil.

Hverdagen i Tjekkiet var mere reguleret, end vi havde forventet. Ud over begrænsningerne er der masser af køre- eller parkeringsforbud. Derfor er det ikke let at finde smukke steder, hvor man kan slå lejr. Indtil videre har vi praktisk talt kun parkeret på parkeringspladser eller i nærheden af seværdigheder eller fodboldbaner.

Masser af regn, masser af knogler.

Hvad yderligere begrænser mulighederne: Ifølge en tjekkisk bekendte regner det mere end i mange år. Derfor er parkeringspladser i skoven eller skovbrynet udelukkede, da de er for mudrede. Derudover er der i øjeblikket ekstremt mange tæger i skovbryn med højt græs, der kan være farlige for vores hund Aimée.

Forbløffelse mellem sandsten.

Dagen efter tog vi en omvej til Det Bøhmiske Schweiz og besøgte Pravcicka-porten, den største klippeport i Europa. Derefter gik turen til Tyskland for vores venners vedkommende og østover for os. Vores mål var Hruboskalské Skalní Město, klippebyen Hruba Skala: et sandstenområde, hvor vi vandrede på adskillige ruter og beundrede dets utrolige klippeformationer.

Der er også huslige pligter på farten, det skal vaskes, ryddes op og gøres rent. Men med ti kvadratmeter boligareal er det hurtigt overstået, og der er stadig tid til ruteplanlægning. Derfor ved vi allerede, hvordan vi ønsker at udforske Polen, vores næste rejsedestination. Om det bliver ved det? Det får vi at se!

Foto: 4-Xtremes