Actros Truck ’n’ Roll Edition – det vilde vesten på hjul

Bil & teknik

Stærk, unik og hyggelig.

2007: Truck ’n’ Roll Edition. En unik specialmodel og en af de flotteste Actros-biler, der nogensinde er bygget.


Forrygende, enestående og enhver chaufførs hedeste drøm: På RAI for erhvervskøretøjer i 2007 i Amsterdam fik Truck ’n’ Roll Edition alle lastbilschaufførers hjerter til at banke lidt hurtigere. Til det fascinerende ydre hører et førerhus, der har de mest udsøgte materialer og samtidig er rigtigt hyggeligt. Navnet Truck ’n’ Roll Edition spiller på Trucker-sangen „Truck ’n’ Roll Rules“ fra Mercedes-Benz og The BossHoss.

Passende til den dundrende country-rock hensætter airbrush-lakeringen dig til det vilde vesten. På førersiden galoperer vilde heste, og passagersiden er dekoreret med en bisonflok. Det har taget Roland Just ca. 120 timer at male airbrush-maleriet. Kunstværket er beskyttet af seks lag klar lak og har ved hjælp af flere hundrede timers polering fået en bogstaveligt talt spejlglat overflade.

1 kommentar