Yndlingsbillede: Vejbyggeri i Sibirien

Den autonome kommune Jamal-Nenzen, Sibirien. Udenfor hersker der minus 32 grader. Hvid røg stiger ud fra tippeladene på de mere end 20 Actros, der her i vinteren 2007 anvendes til vejbyggeri. De varme udstødningsgasser ledes ind i tippeladet – det er en gammel skik på denne egn – og slippes igen ud i det fri gennem åbninger i enden af ladet. Ellers ville lasten fryse fast til metallet på opbygningen.

Der Actros 3341 AK 6x6 i Sibirien-udstyr: Træk på alle hjul, grovrillede dæk. De to gange to tvillingedæk rager ud af skærmene på siderne: Sporbredde 2,85 meter – det er 35 centimeter mere end normalt. På den måde ligger muskelbundterne bedre på vejen, overvinder også slemme vejbump og betvinger ethvert terræn. Køretøjerne er konstrueret til ekstreme belastninger, til temperaturer ned til minus 55 grader celsius. Næsten 40 kilometer tilbagelægger tippeladskøretøjerne: Med 40 til 75 kilometer pr. time, afhængigt af trafik- og vejrforholdene såvel som grusvejenes beskaffenhed. Så slutter vejen, der består af betonplader, der ligger i en endeløs række efter hinanden, lige på én gang. Her læsses der af: Tippeladsopbygningen fra Meiller strækker sine led og sandet styrter ned fra ladet. Blokvogne og bulldozere stabler sandet i dæmninger, som vejen til stadighed kan bygges videre på med nye forgreninger gennem den endeløse tundra.

Fotos: Nico Krauss

Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps