Trucking Milestones: 1979 – med U 404 S tværs igennem Sahara

Serie: Trucking Milestones

Ørkenskib på fire hjul.

Globetrotteren Bernhard Lafferthon er glad for det ekstreme – og det har han fundet med sin U 404 S i Sahara.


Ensomhed, uberegnelige risici og en hel masse eventyr – noget som de fleste sikkert ikke synes lyder særligt rart, er for Bernhard Lafferthon den perfekte ferie. Den passionerede globetrotter anser Sahara for at være et sted, hvor hans drømme kan blive til virkelighed. Fra idé til virkelighed. 1979 kørte Lafferthon tværs igennem verdens største ørken – med bare en enkelt ledsager: U 404 S.

2.000 kilometer uden en tankstation.

Det benzindrevne køretøj fra 1959 blev tidligere anvendt som ambulance hos militæret. Lafferthon gjorde køretøjet ekspeditionssikkert forud for turen i ørkenen, han lavede plads til mad, vand og gasflasker. På udstyrslisten stod der fire tønder benzin med en samlet volumen på 800 liter. For Lafferthon skulle køre 2.000 kilometer uden en tankstation. Og derudover var der også brug for 120 liter vand og fem reservedæk.



Ingen tekniske problemer.

Rejsens udgangspunkt var Tunis, og derfra gik det videre igennem Algeriet, Libyen, Niger og Nigeria til Cameroun. Lafferthon kørte hen over det næsten 3.000 meter høje bjergområde Ahaggar. Han fulgte den dårligt markerede vej til Fort Serouenout, passerede kontrolpunkterne Toummo, Madama og Dao Timmi og klarede sig igennem det berygtede Sahel-område, som er det udtørrede område i den sydlige ende af Sahara. Eventyreren klarede hele turen uden tekniske problemer med sin trofaste ledsager: U 404 S.


9 kommentarer