Elegant kassevogn fra 1952: Mercedes-Benz L 3500

Oldtimer

En drøm i blåt.

Detlev Stolze har en hobby, der kræver både tid og plads: I en lagerhal passer og plejer han sin L 3500.

Blåt karrosseri, sorte monteringsdele – Detlev Stolzes L 3500 i klassisk Wirtschaftswunder-design. Stolze fandt en passende opbygning og anhænger til det tidligere militærkøretøj.


Når Detlev Stolze ønsker adspredelse i hverdagen, lukker han hoveddøren bag sig og går nogle få meter hen til lagerhallen ved siden af, og så befinder han sig i en helt anden tid. Her står hans Mercedes-Benz L 3500 fra 1952.
„Denne lastbil har en helt særlig historie“, fortæller den 64-årige fabrikant. For den er samtidig en del af Tysklands udvikling i sidste århundrede. Lastbilen med kasseopbygning kørte tidligere for U.S. Air Force. „Militæret brugte den på en flyveplads“, fortæller Stolze. Det var ikke specielt mange kilometer, den kørte igennem alle disse år. Færre end de mange lastbiler, der var på vejene i Tyskland i tiden omkring "Wirtschaftswunder", som det tyske økonomiske mirakel efter 2. verdenskrig kaldes. Denne model fra Mannheim med lang motorhjelm var en af de mest populære lastbiler i efterkrigstiden. Da Stolze købte sin L 3500 for 15 år siden, viste kilometertælleren sølle 8 000 kilometer. Stolze: „Motoren havde slet ikke været belastet.“ Lidt af en drøm for en køber. I mellemtiden er den dog nået op på 48 000.

Endnu ingen kommentarer