Kantet karakter: L 6500 fra 1935

Oldtimer

Passioneret lidenskab.

Emil Bölling er en af de mest ivrige samlere af gamle lastbiler. Hans lidenskab begyndte med Mercedes-Benz L 6500, som populært kaldes „Ernst“. I dag er „Ernst“ et af pragteksemplarerne i samlingen på Alga-erhvervskøretøjsmuseet i Sittensen i Tyskland.


Mobiltelefonen ringer. „Bölling ... Ja, dér skal du dreje af og så to gange til højre. Jeg troede, jeg havde mailet det til dig. Ja, farvel!“ Sådan er Emil Bölling. Ingen tegn på ro eller pause. „Fyraften? Kender jeg ikke“, siger han. Ligeså ukendt for den 82-årige er hæmninger i forbindelse med moderne kommunikationsmidler. Gennem årtiers pillearbejde har den foretagsomme bygningsingeniør opbygget en af de mest interessante erhvervskøretøjssamlinger.

Tilbageblik: Sommeren 1936. Emil er endnu ikke fem. Forældrenes vognmandsforretning i Castrop/Westfalen anskaffer tre nye lastbiler. Den største er en L 6500. Emil gør førerhuset til sin dagligstue – når chaufføren Ernst ikke er ude at køre, tilbringer drengen hvert et ledigt minut her. L 6500 fra firmaet Bölling forsyner miner med sand, der er slukningsmiddel ved minebrande. Med sin økonomiske, pålidelige dieselmotor og en nyttelast på 6,5 ton er lastbilen en af firmaets hjørnesten og lægger grundstenene til Böllings efterfølgende entreprenørfirma. 

Endnu ingen kommentarer