Specialopbygninger: Reinhard Windbichler og Arocs 3363

Mus-Max-flismaskinen – der har ind fremføringsbredde på 114 centimeter og en fremføringshøjde på 75 centimeter – forsynes med strøm direkte fra lastbilmotorens kraftudtag med blot en enkelt afkølet omstyringsaggregat. Konkurrenterne bruger oftest tre aggregater, hvilket imidlertid giver tilbagevendende problemer med kølingen og en dårligere virkningsgrad, som Reinhard Windbichler overhovedet ikke kan bruge til noget.

Som en jagerpilot sidder østrigeren i førerhusets omvendte passagersæde. Med små, flydende bevægelser styrer han kranen og gribekloen via to joystick, mens betjeningen af fremføringen klares med en fodpedal. I venstre side af hans synsfelt viser et display ham omdrejningstallet, fremføringshastigheden og arbejdstiden. Maskinen forårsager kraftige rystelser i lastbilen, men selv de kraftige stammer kan ikke bringe denne "Wood-Terminator" til standsning.

Maskinen har således noget til fælles med Adam Aigner. Jo større udfordring, desto mere handlekraft. I midten af nullerne stod Aigner for at skulle beslutte, om han skulle blive i sit job som landmand, eller om han i lyset af de faldende mælkepriser frem over skulle satse på andre forretninger. Landmanden blev "eks-landmand" og forsynede i foråret 2017 sin Fendt 930 Vario med en flismaskine for at prøve kræfter med flisproduktion.

To år senere købte Aigner sin første lastbil, en brugt Actros. I dag består hans vognpark af op til syv køretøjer. Alle ombygninger udføres internt i firmaet med assistance fra chefen, som også tager sig af den daglige drift.

Er den nye Arocs også ombygget i firmaet? "Selvfølgelig", siger Adam Aigner og ler. "Det er trods alt mig, der ved bedst, hvordan jeg vil have opbygningen til at se ud. Og hvorfor skulle jeg bruge penge på op- og ombygninger, når vi kan klare det i firmaet og desuden har erfaring fra tre tidligere lignende ombygninger at trække på?" Det lyder logisk.

Alligevel: Det er trods alt en udfordring lige af fjerne en fjerdedel af førerhuset med en vinkelsliber på en spritny Arocs. Nu smiler Adam Aigner ikke blot, hele hans ansigt stråler: "Man skal selvfølgelig tænke på, at sådan et køretøj koster mange penge." Størstedelen af bagvæggen, sengen og den højre sidevæg skulle ud for at give plads til en platform, elektroniske komponenter og et kamera. Passagersædet blev vendt, og der blev påbygget en kran bag førerhuset og lige bag ved den en flismaskine. Det tog sammenlagt seks uger. Et tolv millimeter tykt lag flyglas giver nu ikke alene perfekt udsyn hele vejen rundt, men sørger også for et støvfrit og lyddæmpende arbejdsmiljø. "Og vi kan arbejde i al slags vejr", siger Reinhard Windbichler.

Maskinen har ifølge displayet kun været i gang i 26 minutter, og alligevel er der ikke mange spor tilbage efter det bjerg af træ, der lå i kanten af skovvejen. Chaufføren bruger fingerspidserne på joystickene og forsøger at få bugt med de sidste rester ved hjælp af kranen og gribekloen. Nu er der kun få stammer og grene tilbage. En kollega hjælper Reinhard med at samle de sidste rester i bunker, så de får de hele med ind i maskinen.

To containere har Reinhard Windbichler nu fyldt med træflis. Mens hans kollega er i gang med at rense flismaskinens bord og fremføringsvalse for trærester, tager Reinhard sin tablet frem inde i førerhuset. "Her ligger alle ordrer, inklusive vejbeskrivelser, hvilket sparer os meget tid her i bjergene", fortæller han. Og tid er penge – også i træflisbranchen og især siden store stormskader i Bayern har været med til at presse priserne i bund. Så nu går turen videre til næste bjerg af træ på en skovvej i Alperne: Hasta la vista, baby!

Billeder: Bubu Dujmic