En drømmebil: Uwe Harms 1924-betonblander

Oldtimer

Køreglæde.

Uwe Harms 1924-betonblander med kort motorhjelm er på alle måder alt for smuk til at blive brugt som betonblander. Men det er nu også helt fint blot at betragte den!

En ægte sjældenhed: I hele Europa findes der kun én eneste 1924-betonblander, som kan køre – og den tilhører Uwe Harms.


Hvis man først er blevet besat af at samle på oldtimere, tænker man slet ikke i kategorier som „anvendelighed“. Men der findes dog lastbilsveteraner, hvor ejeren af og til benytter den til at transportere nogle kubikmeter grus, og hvor der kommer lidt liv under presenningen for en kort periode. Sådan forholder det sig ikke med 1924-betonblanderen med kort motorhjelm, som er ejet af Uwe Harms fra Jübek. Den ser så flot og velholdt ud, at det ville være synd at bruge den til andet end at køre i. Og det gør 46-årige Harms med stor fornøjelse. „Jeg måtte bare have en betonblander. Jeg har altid haft et helt særligt forhold til disse køretøjer“, fortæller han. Harms’ bedsteforældre ejede en vognmandsforretning, som forsynede en betonfabrik med råstoffer og transporterede færdige betonelementer. Så snart han havde muligheden for det, var han sammen med sin bedstefar i og på lastbilen, og på betonfabrikken var der en stor og flot treakslet betonblander.

Endnu ingen kommentarer