Sådan opstår motoren OM 473

Støberi.

Luften er tør, og der lugter af en blanding af nytårsfyrværkeri og varm motor. Et skarpt lys fra smeltemassen, som får resten af hallen til at forsvinde i mørke. Hvidglødende jern transporteres i transportkar fra smelteovnen til varmholdeovnen og til sidst til støbeovnen, før det hvert 320. sekund flyder ned i formene. Takten er nøje afbalanceret mellem frisk og forsigtig - en enkelt dråbe vand ville være nok til at få den op til 1.450 grader varme flydende masse til at eksplodere.

Her opstår hightech-råemnerne til de tunge sekscylindrede rækkemotorer, motorblokken og topstykket. Begge af støbejern, topstykket med den særlig krystalstruktur, som hedder vermiculærgrafit. Jernet skal smelte i en elektrisk drevet ovn - hvis det kom fra en koksfyret ovn, ville svovlindholdet være for højt.

Kort før støbningen tilsættes jernet magnesium, som får støbeovnens omgivelser til at lyse op i et skarpt lyn. Mindre end en håndfuld støberier i verden behersker denne proces i industriel målestok, og den er forudsætningen for alene 3.500 topstykker om ugen. Hvert enkelt topstykke er hult som en schweizerost, med nøjagtige ind- og udgange for forbrændingsluften, med olie- og kølerør.

Bankning, vibrering, blæsning - maskinelt og manuelt fjernes hvert eneste lille korn form- og kernesand, resterne fra støbningen, omhyggeligt fra topstykket. Så kommer det første kvalitetstjek. Fem gange i træk slår en lille metalhammer på et hjørne af den næsten 200 kg tunge komponent. På den anden side måler en laser de svingninger, der opstår. Er klangbilledet korrekt? Grøn eller rød, en ultimativ dom - selv den mindste afvigelse ville føre til, at komponenten bliver smeltet om.

Spåntagende bearbejdning.

Dreje, bore, fræse, slibe - alle disse discipliner benytter medarbejderne i de to bygninger, hvor den spåntagende bearbejdning foregår, for at gøre råemnerne til netop de superpræcise komponenter, som giver Actros, Arocs og Antos stærk og økonomisk motorkraft i hele deres lange lastbilsliv.

Det begynder på nederste etage med de smedede råemner til krumtapakslerne, som leveres af ThyssenKrupp. På dreje- og fræsemaskiner opstår forberedte flader til plejlstangs- og hovedlejerne. Derefter følger de finere bearbejdningstrin: Slibning i flere trin, ind imellem induktionshærdning. Under denne proces bliver lejefladerne opvarmet, til de er rødglødende, og hærdes derefter med aquatensidholdigt vand. Derefter slibning og polering - en glatningsmetode til ekstremt høje overfladekvaliteter - og endelig følger den omfattende måling og slutkontrol af hver enkelt krumtapaksel.

En etage højere er der etableret en helt ny maskinpark til bearbejdning af topstykke og motorblok. Omkring 70 procent af bearbejdningscentrene - primært værktøjsmaskiner til fræsning og boring - er standardmaskiner. De øvrige 30 procent er specialkonstrueret til fremstillingen af OM 473 og dens brødre.

Eksempelvis til at presse ventilsæderne af en koboltlegering ind i topstykket. Alt efter motortype koster de op til 10 euro stykket, og der skal monteres 24 i hvert topstykke. Maskinen vælger automatisk den rigtige ventilsædevariant, afkøler hver enkelt ring med flydende kvælstof og placerer den i den forberedte boring i topstykket. Her opstår den faste forbindelse, ved at ventilsæderingen udvider sig.

Igen og igen skal komponenterne igennem såkaldte kvalitetsporte, hvor det kontrolleres, at tolerancerne er overholdt, og dette dokumenteres for hvert enkelt topstykke og hver enkelt motorblok.

Endnu et kvalitetstjek foretages i et klimatiseret lokale. Her kontrollerer berøringsfølsomme sensorer topstykkerne og motorblokkene på ca. 2.000 målepunkter. Hvis tolerancen er overskredet med bare 0,001 mm på et enkelt af disse punkter, må det udbedres. Til sammenligning er et voksent menneskes hår ca. 0,12 mm tykt.

I den anden bygning med spåntagende bearbejdning fortsætter det med hightech. Den robot, som medarbejderne kalder "Knast-Robbi", er så at sige hjertet i knastakselfremstillingen. Den identificerer hver enkelt knast, opvarmer den og giver den videre til montagerobotten. Denne placerer den på den rigtige position på det kolde knastakselrør, og sekunder senere er de to dele forbundet uløseligt med hinanden ved påkrympning. Monterede knastaksler er lette og ekstremt præcise komponenter, en specialitet i den nye motorserie til det tunge område.