Sovereign Speed: Sebastian Stehl transporterer flydele til luftfartsknudepunkter i Europa

Reportage

Startpilot.

Sebastian Stehl kører i sin Actros gennem hele Europa. Om bord: Vigtige dele til luftfartsindustrien. Og hans sportstøj.

Der skal reageres hurtigt: Alt efter hvor meget det haster, kan lasttypen ændre sig i sidste øjeblik.
Der skal reageres hurtigt: Alt efter hvor meget det haster, kan lasttypen ændre sig i sidste øjeblik.

Lige omkring tohundrede meter endnu, Sebastian Stehl slipper speederen og aktiverer blinklyset. „Her er der gode forhold“, siger han og parkerer på en parkeringsplads dækket med sand. Langsomt lægger det støv sig, som hans sættevognstog har hvirvlet op. Denne mandag formiddag holder der kun to transportere parkeret her. En hund springer ud af bagagerummet i en kombi. Vi befinder os i udkanten af naturbeskyttelsesområdet Westerweiden over for airbus-værftet i Finkenwerder. „Her er der skønt at holde pause“, siger Stehl. Den 32-årige stiger ud af sin sorte Actros 1848, stiller sig i solen og tager en bid af den ostemad, han selv har smurt hjemmefra.


Sebastian er „pilot“ hos Sovereign Direct.

I dag er hans første arbejdsdag efter en weekend, hvor han holdt fri. Han kigger mod udsigtsplatformen overfor. Der står en håndfuld flyspottere og venter på, at den berømte Beluga letter. Hver dag flyver den kæmpestore transporter flydele til Airbus-produktionssteder i hele Europa. Stehl smiler. For ham er Beluga en gammel bekendt. Det samme gælder på sin vis også for Beluga-opgaven. Han stammer fra Göttingen og er en af „piloterne“ hos Sovereign Direct i Sovereign-Speed-gruppen, der kører i hele Europa. Piloter – det er den respektfulde betegnelse for chaufførerne hos Sovereign. Betegnelsen passer til lasten. Ud over luftfragt transporterer virksomheden fra Hamborg blandt andet også flydele. De sendes enten af producenten til luftfartsselskaber eller af leverandører til fabrikker i hele verden.De behøves eksempelvis i forbindelse med produktionen eller inden for rammerne af en rutinevedligeholdelse. Derfor skal delene ankomme til destinationen inden for tidsplanen. Hvis de kommer for tidligt, medfører opbevaringen på stedet store omkostninger. Hvis de kommer for sent, koster svigt af maskinen endnu mere.



På tur rundt på det vidtforgrenede vejnet.

„Det haster især, hvis der opstår et uforudset svigt“, siger Stehl. Så tæller hver eneste time. Stilstand koster virkelig luftfartsselskaberne mange penge. Derfor ved Stehl heller ikke på forhånd, hvad han skal transportere på sine ture, eller hvor turen går hen i Sovereigns vidtforgrenede net. „Netop afvekslingen gør det så spændende. Jeg transporterer meget forskellig last til mange forskellige steder.“ Chaufføren fra Niedersachsen har kørt gennem hele Europa i løbet af to uger. Vejnettet forbinder de store luftfartsknudepunkter med hinanden. Fra Madrid til Malmø eller fra Manchester til Marseille – Stehl kommer langt omkring. „Jeg nyder at være undervejs“, særligt i Skandinavien og Sydeuropa, siger han. 



Pauser skal udnyttes – hjemme og undervejs.

Han glæder sig lige så meget til at komme hjem. Når det er muligt, lægger planlægningsafdelingen turene således, at han også kan gøre et stop med lastbilen i sin hjemegn. I nærheden af sin fødeby Göttingen har han købt et hus sammen med sin kone og to børn. „Dér er der meget at lave. Ombygning, renovering – for slet ikke at tale om haven“, smiler Stehl, som slet ikke ser ud til at være til at bringe ud af fatning, men alligevel er en travl mand med mange projekter. I den kuperede sydlige del af Niedersachsen går han enten på vandreture med familien eller ræser rundt på sin Kawasaki på jagt efter den næste kurve.


Løbetøjet er altid med.

Også når han er undervejs med lastbilen? „Helt sikkert, løbetøjet har jeg altid med. Når du sidder ned hele dag, skal der ske noget i pauserne“, siger han og peger om bag ved sædet. Og ganske rigtigt - der står løbeskoene klar. „Og man ser mere af det område, der ligger væk fra vejen.“ Eksempelvis i naturbeskyttelsesområdet direkte ved siden af Airbus-værftet. Men ikke nu. „Senere får jeg en last, der skal transporteres til Bruxelles. Jeg må se, hvad det bliver denne gang.“ Han lukker madkassen og sætter sig bag rattet igen. Destination: Lageret i Norderstedt. Og så videre gennem Europa.


Foto: Sebastian Vollmert/Martin Schneider-Lau
Video: Martin Schneider-Lau

10 kommentarer