Test i praksis: Igangsætningshjælpen Hydraulic Auxiliary Drive (HAD)

Bil & teknik

Hjemmehørende.

Igangsætningshjælpen Hydraulic Auxiliary Drive (HAD) sørger om nødvendigt for ekstra traktion – og lægger ikke til last på de lange ture. Firmaet Karl Fischer GmbH, der anvender over 20 Arocs, har allerede testet det nye system.

Fuld trækkraft. Andre produkter på markedet er placeret i gearkassen. Sådan er det ikke med HAD: Takket være højtrykspumpens placering i motorens kraftudtag er den fulde trækkraft også til rådighed under gearskifte.
Fuld trækkraft. Andre produkter på markedet er placeret i gearkassen. Sådan er det ikke med HAD: Takket være højtrykspumpens placering i motorens kraftudtag er den fulde trækkraft også til rådighed under gearskifte.
Enkel betjening. HAD aktiveres ved hjælp af en kontakt alt efter behov, og systemet styres via bilens elektronik.
Enkel betjening. HAD aktiveres ved hjælp af en kontakt alt efter behov, og systemet styres via bilens elektronik.
Ingen sag. Hydraulikrør placeret i akselspindlen sikrer en lang levetid.
Ingen sag. Hydraulikrør placeret i akselspindlen sikrer en lang levetid.

Denne morgen er en af dem, som man hurtigst muligt vil have overstået. Som et gråt slør lægger regnen sig over grusgraven i byen Erkenbrechtsweiler i de Svabiske Alper i Sydtyskland. Sådan har det været i flere timer, og det lader ikke til, at regnen vil holde op.

Og nu også det her. For at kunne give plads til en modkørende gravko er Bernd Schweizer nødt til at undvige med sin Arocs 1848 i den mudrede  vejkant på en stigning. Han kigger bekymret på grusvejen foran ham, som regnen har opblødt, mens de kolossale dæk på det tårnhøje tippeladskøretøj ruller forbi. Mon dækkene kan bevare trationen på den mudrede grusvej? „Nu kan systemet vise, hvad det duer til“, siger den 54-årige Bernd. Da han træder på speederpedalen, lyser et blåt symbol i displayet – tegnet for Hydraulic Auxiliary Drive (HAD).

Da han kørte ind i grusgraven, aktiverede han systemet via en kontakt i instrumentpanelet. Med op til 450 bar leder højtrykspumpen, der er placeret på motoren, nu trykket videre til hjulnavsmotorerne på forakslen. Her presser trykket cylinderstemplerne udad, der til gengæld driver knastringen. Således opstår der op til 40 kW ekstra drivenergi pr. hjul.

Men alt dette ser Bernd ikke noget til. Han bemærker dog én ting: Nu tager forakslen også del i drivarbejdet. Det giver ekstra traktion. Og således klarer Bernd stigningen forude uden besvær.


„Det er virkelig imponerende, hvad sådan en kontakt kan gøre!“, siger Bernd. Det kan hans chef Joachim Schmid, direktør for virksomheden Karl Fischer GmbH, kun være enig i. Hans virksomhed var den første, der som led i en kundeundersøgelse testede det nye system grundigt.

De ca. 100 lastbiler fra virksomheden Fischer anvendes først og fremmest til styrtegodstransport. „Vi kører f.eks. med sten fra grusgravene i de Svabiske Alper. Her kan vi godt brug den ekstra traktion på tilkørselsvejene, der ofte er mudrede og stejle“, siger Joachim.

De gennemsnitlige 100 kilometer hen til aflæsningsstedet fører for det meste over godt udbyggede landeveje eller også motorveje. Derfor har virksomheden Fischer brug for en optimal drivline med Mercedes PowerShift 3 og maksimal nyttelast.



Da udviklingsingeniørerne fra Daimler spurgte, om Joachim ville teste det nye, hydrodynamiske forhjulstræk, tøvede han ikke et sekund. „Det er som skabt til os!“ For Hydraulic Auxiliary Drive kombinerer fordelene ved et træk på alle hjul med fordelene ved en klassisk drivline. Som ekstra traktionsunderstøttelse stiller HAD nøjagtigt så meget ekstra ydelse til rådighed til den styrede foraksel, som er nødvendigt – op til 40 kW pr. hjul er muligt. HAD understøtter traktionen op til en hastighed på 25 kilometer i timen. Chaufføren skal blot betjene en kontakt i instrumentpanelet for at aktivere systemet. „Men det er imidlertid også vigtigt, at han påvirker forløbet via speederpedalen. For kun sådan ved systemet, hvor meget traktion der er nødvendigt“, siger HAD-udviklingsprojektlederen, Detlef Schnitzer. Daimler-ingeniøren og teamet for kundeundersøgelse er i tæt kontakt med virksomheden Fischer under testforløbet. „På denne måde får vi vigtige tilbagemeldinger fra praksis.“

Lidt om hvordan hydraulikpumpen, som er det nye systems hjerte, arbejder under ekstreme betingelser. Pumpen er en af særegenhederne ved HAD. For i modsætning til andre produkter på markedet er pumpen ikke placeret i gearkassen men derimod i motorens kraftudtag. „På denne måde opnås den fulde trækkraft fra HAD ved gearskifte. Desuden er der så stadig plads til en retarder i gearkassen“, siger Detlef Schnitzer.

Og endnu en fordel: HAD er 350 kg lettere end trækket på alle hjul med til- og frakoblingsfunktion og 500 kg lettere end det permanente træk på alle hjul. Desuden kan man undvære en medroterende drivaksel, der øger brændstofforbruget. Et forbrug, der er op til 8 procent mindre er muligt, sammenlignet med varianterne med træk på alle hjul. „Vores biler tilbagelægger i gennemsnit ca. 100 000 kilometer om året. Derfor er hver liter, som vi kan spare på forbruget, guld værd“, siger Joachim. Direktøren for Fischer har altid været en ægte Arocs-fan. „Dens kraft, robusthed og effektivitet gør den til den perfekte lastbil til vores opgaver“, siger han. Alene i dette år har han købt 19 ny Arocs. Hidtil har alle modeller træk på alle hjul med til- og frakoblingsfunktion. „Men fremover vil der helt bestemt også være nogle iblandt med HAD-træk.“


Klik her for at forlade RoadStars og se mere på Google Maps: Kort på Google Maps


HAD – pluspunkterne.

HAD er velegnet til alle, som har brug for maksimal kortvarig traktion, men som ikke vil undvære en høj nyttelast og en optimal drivline. For eksempel ved tipsættevogne, trætransportere eller sneplove. HAD fås til OM 470 og OM 471 i Actros, Arocs og Antos.

  • Højtrykspumpens placering i kraftudtaget har den fordel, at den fulde trækkraft også er til rådighed under gearskifte. Desuden bliver der plads til en retarder i gearkassen. I forbindelse med OM 471 fås HAD også med kraftudtag.
  • Hydraulik-drejefordeleren i akselspindlen beskytter mod, at hydraulikslangerne vrides ved drejning og sikrer en lang levetid.
  • Kølesystemet, der er placeret på siden sørger med sin effekt på 20 kW for, at HAD også er til rådighed i længere tid ved et tempo op til 25. Oliefilteret skal først skiftes efter ca. 600 000 kilometer.
  • Takket være vægtfordelen på henholdsvis 350 og 500 kg i forhold til træk på alle hjul med til- og frakoblingsfunktion og permanent træk på alle hjul øges nyttelasten. Desuden reduceres brændstofforbruget.
  • Tilgængelig med Mercedes PowerShift 3. 

Billeder: Matthias Aletsee


Slank på vejen. Med HAD er en brændstofbesparelse på op til 8 procent mulig i forhold til andre varianter med træk på alle hjul. Så investeringen i igangsætningshjælpen med til- og frakoblingsfunktion kan allerede tjene sig ind efter ca. to år.

Endnu ingen kommentarer