Affaldshåndtering: Arocs i Toysal-koncernen

Økonomi & logistik

Profit gennem miljøbeskyttelse.

Víctor Toca Achurra tjener sine penge på bæredygtighed. CEO'en for Toysal-koncernen sætter trenden for genbrug af affald i Galicien. Her passer de to nye Arocs rigtig godt ind i virksomhedens filosofi.

Affaldssortering er vigtig. I Toysals genbrugsanlæg i Vigo behandles op til 200 tons industriaffald om dagen.


»Enhver aktivitet frembringer affald. Det er nemt at bortskaffe affaldet på en losseplads. Men man kan også vælge at behandle og genbruge det. Og det betyder at minimere eller endda helt fjerne affaldets negative påvirkning af miljøet.« Sådan forklarer Víctor Toca Achurra, CEO for Toysal-koncernen, hvad genbrug går ud på. Iværksætteren Achurra, der er både fremsynet og ambitiøs, grundlagde det første private renovationsselskab i As Somozas, A Coruña, og i Vigo det første behandlings- og genbrugsanlæg til industriaffald i Galicien.


»Det gode ved genbrug er, at det aldrig ender. Der er ubegrænsede muligheder«, forsikrer Víctor Toca Achurra. Toysals genbrugsvirksomhed til industriaffald kan behandle op til 200 tons affald om dagen, og indtil videre udnyttes kun halvdelen af virksomhedens kapacitet. I anlæggene sorteres og behandles pap, træ, plastic og metal. »Ren og korrekt sortering er altafgørende, når vi taler genbrug«, understreger direktøren.

Toysals kundekreds omfatter virksomheder fra skibsindustrien og automobil- og byggebranchen. »Vi behandler ca. 30 procent af alt industriaffald, der produceres i Vigo«, forklarer Víctor Toca Achurra, og han tilføjer, at op til 70 procent af det affald, der for ti år siden landede på en losseplads, bliver genbrugt i dag. Koncernen har øget investeringen i teknologi og maskiner. For tiden er man i gang med at afprøve en ny teknik, der skal omdanne affald til gas for at producere strøm.


Adræt og nem at manøvrere. Hos Toysal beviser Arocs-tippeladskøretøjet sit værd i enhver situation – samtidig har den vist sig at være særligt brændstoføkonomisk.


Også i Toysals vognpark støder man på lastbiler, der er udstyret med den nyeste teknologi: en Arocs 2643 og en Arocs 1832. »RoadStars«Motoren, chassiset, affjedringen og rammen sikrer optimal trækkraft og manøvredygtighed«, forsikrer Víctor Toca Achurra. Chaufførerne Víctor Ramilo og Antonio González roser også køretøjernes store frihøjde, som gør manøvrering på ujævnt terræn til en smal sag. »Med Arocs kan vi klare enhver udfordring«, siger de.

Begge chauffører konstaterede allerede på førstedagen, at Arocs er den lastbil i flåden, der har det laveste forbrug. Og det er fint foreneligt med Víctor Toca Achurras vision om at fokusere lige meget på miljøbeskyttelse og profit. Effektive, bæredygtige løsninger er grundforudsætningen i hans virksomhed, og det er værdier, han deler med stjernen og sin Mercedes-Benz partner Vip Galicia. »Vores samarbejde er så godt og vedvarende, at det ikke kræver genbrugsbehandling.«


Kontakt.

Víctor Toca Achurra, Grupo Toysal
E-Mail: vtoca@toysal.com



Billeder: Begona Tremps de Pablo

Endnu ingen kommentarer