Fuel Duel: Yderligere mindre forbrug på tre procent

Bil & teknik

Afrydderen.

Ved 1 000. Fuel Duel har Actros opnået en forbrugsfordel på 8,6 procent for speditionsfirmaet Kreykenbohm. Der er allerede fundet et nyt sparepotentiale: For nyligt er 2. generation af OM 471 nemlig kommet.

Glimrende sejr. Det var ikke kun Fuel Duel-Actros, der vandt over konkurrenterne. Chaufføren Christian Krukemeyer fik den særdeles flotte karakter 9,67 ved FleetBoard kørestilsanalysen.


Fra Nordfinland til Syditalien, fra Spaniens vestligste punkt til Rumæniens østligste hjørne – Mercedes-Benz Fuel Duel finder sted i talrige europæiske lande. For ca. fem år siden startede den første forbrugssammenligningstest i Holland. Betingelserne er stadig de samme i dag: En Mercedes-Benz Actros udfører de samme opgaver som et konkurrerende køretøj i et logistikfirmas vognpark og kører den samme rute med den samme last i to uger. Chaufføren instrueres grundigt forinden, og i starten bliver han ledsaget af en professionel instruktør eller en erfaren salgsmedarbejder fra Mercedes-Benz lastbiler. Herefter kører han alene og løser sine sædvanlige opgaver med Actros, understøttet af telematiksystemet FleetBoard.

Hidtil er der kørt næsten 2 100 Fuel Duels mod de vigtigste europæiske konkurrenter – i alt ca. 9,6 millioner kilometer (status marts 2016). Mercedes-Benz Actros har vundet over 90 procent af disse dueller overbevisende. Herved var den konstaterede brændstoffordel i forhold til konkurrenterne: Gennemsnitligt 10,4 procent.

Martin König, ansvarlig for lastbilssalget hos Mercedes-Benz Center Hildesheim, indså på et tidligt tidspunkt mulighederne i Fuel Duel. Han har deltaget i fire brændstofsammenligningstests i Tyskland. „Fuel Duel er en enestående lejlighed til på objektiv vis at demonstrere fordelene ved Actros. Samtidig kan chaufføren kontrollere og forbedre sin økonomiske køremåde ved hjælp af FleetBoard kørestilsanalysen“, siger han.


Den mest moderne teknik sammen med veluddannede chauffører – kun på denne måde kan forbruget reduceres betydeligt. Hos speditionsfirmaet Kreykenbohm i Holzminden er Martin König blevet mere bevidst om dette takket være Fuel Duel. Ca. 120 000 kilometer om året tilbagelægger hver lastbil hos virksomhedsstifteren Willi-Ingo Kreykenbohm. Containerkørsel mellem Hamborg, Bremerhaven og egne containerterminaler i Holzminden og Adelebsen hører til den daglige forretning. Brændstofforbruget hos de 22 konkurrenters lastbiler: 29 liter pr. 100 kilometer i gennemsnit. En Actros 1845 deltog i denne Fuel Duel og på de samme strækninger, med den samme chauffør og den samme last, opnåede den en entydig sejr: 26,5 liter eller 8,6 procent mindre. Pr. lastbil hos Kreykenbohm resulterer det i en mulig årlig besparelse på 3 000 liter diesel og 7,9 ton mindre udledt CO₂ pr. bil.

Basis for resultatet: Chauffør Christian Krukemeyer, der kvitterede med topkarakteren 9,67 i FleetBoard kørestilsanalysen og Fuel Duel-Actros. Den serieproducerede bil med StreamSpace-førerhus er udstyret med hele paletten af brændstofbesparende tiltag. Blandt andet aerodynamisk optimerede komponenter, vægtreduktioner og særdeles effektive førerassistancesystemer. Udstyr, som f.eks. sidebeklædningerne, dørforlængelserne, undervognsbeklædningen, kølerjalousiet og kompressorhornene under førerhuset, gør lastbilen strømlinjet. Tekniske finesser, som f.eks. dæktrykskontrolsystemet, kompressoren med regulering i to trin, totrins vandpumpen, Mercedes PowerShift og Predictive Powertrain Control, reducerer forbruget yderligere.

Yderligere sparepotentiale med 2. generation af OM 471.

Og fremover burde resultatet være endnu mere markant. Det skyldes, at Actros også har været undervejs med 2. generation af OM 471 i Fuel Duel siden efteråret. Det er ensbetydende med et yderligere mindre forbrug på op til tre procent!


10,1 procent.

Så meget mindre forbruger Fuel Duel-Actros i gennemsnitligt i hele Europa.
(Status marts 2016)

www.fuelduel.dk

Billeder: Henrik Morlock

Endnu ingen kommentarer