Dolo Trans Olimp løfter internationale transporter med en flåde af Actros

Erhverv & Logistik

Car Guys.

Bilindustrien i Østeuropa kører derudad for fulde gardiner. Det er vigtigt for producenter og underleverandører at være repræsenteret der. Som en ideel transportpartner nyder den rumænske logistikudbyder Dolo Trans Olimp godt af boomet.

Made in Pitești. Raluca og Cristian Dolofan er begge fra denne by, hvor meget drejer sig om bilindustrien.


Foyeren er hjemsted for et stykke firmahistorie. Selvom biltransportfirmaet Dolo Trans Olimp (DTO) stadig er ungt, lægger man her vægt på traditioner. Når man kommer ind i hovedkvarteret i Piteşti, Rumænien, 120 km nordvest for Bukarest, tiltrækkes blikket direkte af den sorte front af en første generations Actros.

»Da vi startede for syv år siden, var det en af vores første lastbiler. I alt havde vi otte lastbiler på det tidspunkt«, siger DTO's administrerende direktør Cristian Dolofan. Lederen har et meget personligt forhold til disse biler, da han den gang selv var regelmæssigt på farten med dem.

Siden da har DTO været en succeshistorie. Fra starten har Dolofan konsekvent fokuseret på det kvalitativt bedste og mest innovative udstyr. »Vi kører med de bedste lastbiler og de trailere, der er bedst for os«, siger firmaets chef og banker på den gedigne skærm på langtursklassikeren fra Wörth. Fronten af Actros på indgangshallen skal også ses som et budskab. »Første klasses kvalitet og vores chaufførers effektiviteten gør os ekstremt ydelsesstærke - stærkere end mange konkurrenter«, siger Dolofan.



»Effektivitet« er ved siden af »kvalitet« også et ord, som han bruger igen og igen: »Hvis vi ikke arbejder effektivt, er de bedste biler og de bedste kunder ikke til megen nytte.« Han åbner døren til et kontor, hvor en medarbejder sidder ved en computer. Manden analyserer her lastbilens Fleetboard-data. Virksomheden uddanner selv sine chauffører. Udover at overholde høje kvalitetsstandarder drejer det sig i DTO-flåden særligt om forbrugsoptimeret kørsel. Dolofan: »Det er klart en af de vigtigste foranstaltninger, hvis man vil være effektive.«

Bortset fra portnerne og Fleetboard-specialisten er direktøren og hans kone Raluca i dag næsten alene i virksomheden, der ligger i et erhvervsområde lige udenfor Piteşti - det er helligdag i Rumænien.


Her kommer mange ting sammen. Dagen efter helligdagen er der gang i skemaplanlægningen. De nye kontorer er stadig væk temmelig tomme. Men der ringer alligevel telefoner.
Her kommer mange ting sammen. Dagen efter helligdagen er der gang i skemaplanlægningen. De nye kontorer er stadig væk temmelig tomme. Men der ringer alligevel telefoner.
Den første Actros. Foyeren i virksomhedens hovedkvarter i Piteşti: »Vi vil altid kunne se, hvordan vi startede«, siger Raluca Dolofan om indretningen i indgangsområdet.
Den første Actros. Foyeren i virksomhedens hovedkvarter i Piteşti: »Vi vil altid kunne se, hvordan vi startede«, siger Raluca Dolofan om indretningen i indgangsområdet.
390 moderne lastbiler er på farten for Dolo Trans Olimp. Flåden skal i år udvides med 100 Actros til.
390 moderne lastbiler er på farten for Dolo Trans Olimp. Flåden skal i år udvides med 100 Actros til.

Cristian Dolofan ser med et smil på parkeringspladsen. »Det sker ikke ofte, at der står så mange lastbiler i gården. Dagen i dag tilbringer de fleste chauffører med deres familier.« Actros fra DTO kan man møde i store dele af Europa. 390 lastbiler, for det meste den nuværende generation af Actros 1843, transporterer køretøjer fra fire bilfabrikanter. Snart skal flåden suppleres med 100 Actros til.

Fra begyndelsen har DTO satset på bilindustrien. Dolofan: »Det har været godt for mig, at jeg allerede før grundlæggelsen var i stand til at samle erfaringer i min onkels bilimportforretning. Så jeg vidste, hvad der var vigtigt.« I 2017 transporterede DTO-lastbilerne 200.000 køretøjer. I 2019 bliver det nok 300.000. »Vi ser en positiv trend på markedet og tænker på, at den vil være stabil i de kommende år.«



Center for den rumænske bilindustri.

Nær hovedkontoret i Piteşti ligger store dele af den rumænske bilindustri. Byen i Valakiet er også Cristian Dolofan og hans kones hjemby. Efter deres studier i Bukarest vendte de tilbage. »Piteşti er ikke kun vores hjemstavn, det er også det rigtige sted for vores forretning«, siger Raluca Dolofan, som nu står foran et kort over Europa og forklarer, hvor virksomheden er aktiv. »For eksempel har vi en filial i Kecskemét, Ungarn, hvor Daimler fremstiller B-Klassen, A-Klassen og CLA-modeller.«


Moderne flåde. Dolo Trans Olimp-flåden omfatter 390 lastbiler, for det meste Actros fra den nuværende generation. I år skal flåden udvides med 100 lastbiler.


»Hvis vi ikke arbejder effektivt, er de bedste biler og de bedste kunder ikke til megen nytte.«

– Cristian Dolofan, administrerende direktør for Dolo Trans Olimp i Piteşti


Lastbilerne kører med eksportvarer især fra Rumænien og Ungarn til Tyskland, Italien og Benelux-landene. »De største mængder af importvarer kommer fra Tyskland og Frankrig.« Cristian Dolofan er nået frem til sit kontor. Hans skrivebordsstol er lavet af et racersæde. Vognmanden er bilentusiast. Lokalet indeholder modeller af lastbiler, sportsvogne og limousiner. På en hylde står pokaler. Han er selv rallykører og sponsorerer et racerteam. »Vi er Car Guys«, indrømmer Dolofan.

Hos DTO arbejder mange lidenskabelige bilfans. »Det, vi laver her, er ikke bare et job for os. Biler og lastbiler er også en hobby. Vi kan bare godt lide biler.« Dolofan tog lastbilkørekortet samtidig med bilkørekortet. »Det var en god beslutning. På det tidspunkt tænkte jeg: 'Man ved aldrig, hvornår man får brug for det.'«


Foto: Alexander Tempel

8 kommentarer