I Berges virksomhed kan man ikke undvære OM 473

Bil og teknik

Strålende stærk stjerne.

Björn Berges’ nye Actros 1863 har et kraftbundt af en 6-cylindret rækkemotor med 625 hestekræfter – en OM 473 – liggende under motorhjelmen. Det giver vognmanden, der selv kører som chauffør, det tilstrækkelige kraftoverskud til at udføre tunge transporter på stejle veje i Sauerland, sydvest for Kassel.

Strålende stærk stjerne.Et læs tung mask og en totalvægt på 40 ton er hverdagskost i Björn Berges forretning. Derfor har han valgt det kraftigste Actros-aggregat.


Til højre kan man se dybt ind i dalen med søen Biggesee. Stigningen på vejen foran er nådesløs. Ladvognen er denne tågende morgen læsset med 26 ton dampende mask, som er et restprodukt fra ølproduktion. Björn Berges træder blødt på speederpedalen i sin nye Actros 1863. Uden at miste fart når det 40 ton tunge vogntog op på toppen af stigningen. »Gik det overhovedet opad?,« spørger Berges med et stort smil.

Årsagen til det ubekymrede smil skal findes i den 6-cylindrede rækkemotor OM 473, der er stærk som en bjørn. Den har et nærmest uendeligt kraftoverskud, som Berges ikke kan undvære. Den 46 år gamle selvkørende vognmand ved aldrig, hvilke udfordringer der venter ham i morgen. Berges primære forretningsområde er transport af mask. Dette restprodukt fra bryggerier produceres der i Tyskland alene to millioner ton af om året. Udkogt malet malt, der er et restprodukt efter brygning af øl, har en høj næringsværdi. Ved at bruge mask som foder til kvæg sparer bønderne i Sauerland penge på dyrt kraftfoder.

Turen går ad veje med relativt god vejbelægning, som ikke er meget bredere end selve Actros-lastbilen, de sidste kilometer frem til bøndernes siloer, hvor Berges læsser sin grødagtige last af med sin tippeladssættevogn fra opbygningsproducenten Lück. Turen tilbage kunne eksempelvis gå med et læs kalk til en helikopterlandeplads på siden af en bjergtop, der bruges af regionale skovarbejdere som udgangspunkt for kalkning af skoven. »Det kan jo ikke hjælpe noget. Jeg skal hele vejen frem, og så er de 625 hk en virkelig stor hjælp. Jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvorvidt den kan klare strabadserne?«


Succes på bjergetapen. Kvægavler Michael Plate er en af de kunder, der jævnligt får leveret mask af Björn Berges i en Actros 1863.


Berges hemmelighed bag den næsten helt urokkelige selvtillid er foruden 27 års chaufførerfaring også den teknik, som ligger bag OM 473. Den 6-cylindrede rækkemotor, der er bygget på samme platform som Mercedes‑Benz OM 471, imponerer alene, når man kigger på dens nøgletal: Den har en slagvolumen på 15,6 liter, en ydelse på op til 625 hk (460 kW) og et drejningsmoment på 3.000 Nm. Det er samme motor, som også ligger i en Actros sværgodstransporter. Björn Berges var den første kunde i verden, som for et år siden fik leveret aggregatet i en ny toakslet Actros. Foruden den enorme trækkraft er systemet også kendetegnet ved en enestående robusthed. Motorblokken i gråt støbejern og med en legering, som er udviklet og patenteret på fabrikken i Mannheim, har både en vandret og en lodret ribbekonstruktion, hvilket giver en ekstrem stivhed. For at opnå en kompakt konstruktion er der valgt en kort afstand mellem cylinderne. Stemplerne er udført i ét stykke og er fremstillet i stål.

På trods af sin enorme ydelse er Euro VI-motoren økonomisk, når det gælder brændstofforbruget. Turbocompoundteknikken (se faktaboksen) øger aggregatets rentabilitet yderligere. »Hvis jeg havde valgt en svagere motor, ville jeg have haft et betydeligt højere brændstofforbrug her i bjergene,« siger Berges. Han har også kun ros til overs for gearskifteautomatikken Mercedes PowerShift 3, der er standard: »Den giver en utroligt god kørekomfort og desuden et økonomisk forbrug.«

Familiefaderen foretrækker at udføre transportopgaver over længere afstande med sin ny Actros, f.eks. af elementer til huse: »At slå det venstre blinklys til på en stigning på motorvejen og trække hele vogntoget forbi kolleger, der med besvær slæber sig op ad stigningerne – det føles altså fantastisk.«


Den 6-cylindrede rækkemotor OM 473.

OM 473 er den kompromisløst stærke topmotor fra Mercedes-Benz: Den holder en høj transporthastighed, også når de topografiske forhold er krævende, klarer store transportopgaver i Europa inklusive sværgodstransport, performer optimalt også uden for alfarvej og har en lang levetid – med andre ord så ruster den sin chauffør til enhver udfordring. En vigtig innovation er turbocompoundteknikken. En ekstra turbine, som er koblet efter turboladeren, bruger udstødningsgassens temperatur til at øge effektiviteten yderligere efter gennemstrømning af turboladeren. OM 473 produceres på Mercedes-Benz' motorfabrik i Mannheim.


Stoler på sin lastbil. Med 625 hk i sin Actros 1863 er ingen udfordring for stor for Björn Berges.


Fotos: Ralf Kreuels


Kontakt.

E-mail: bjoern.berges@gmail.com

Endnu ingen kommentarer