Maintaler sætter pris på vilkårene hos Mercedes-Benz Finans

Tjenesteydelse

Sort og stærk.

Lige meget om det er en bil eller icebergsalat: Maintaler Express Logistik sørger for, at ting kommer hurtigt og sikkert frem til målet. Når det kommer til egne målsætninger, satser virksomheden på Mercedes-Benz Finans.


Markus Grenzer må tænke sig lidt om, da han bliver spurgt om, hvad der har været hans mest usædvanlige opgave hidtil. Med helt fremme på listen ligger transporten af to luksusbiler tværs gennem Europa for en forsvarende verdensmester i fodbold. „Helt sikkert også bamsen, som vi skulle transportere hjem til det lille barn, som ejede den.“ En anden kandidat er de seks kasser med icebergsalat, der nærmest blev kørt fra Düsseldorf til Berlin med udrykning for en fastfoodrestaurant, fordi restauranten som alle fastfoodrestauranter er bundet af at få varer leveret fra en bestemt leverandør.

Markus Grenzer er direktør for Maintaler Express Logistik i Bruchköbel ved Frankfurt. Her finder vi specialister inden for al transport, der skal gå hurtigt, eller hvor det er nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger. Fordi det, der skal transporteres, er dyrt eller kan gå i stykker – eller begge dele. Lige fra små gummidele til en bilproducent i en foret kuvert til hele produktionsmaskiner, der ikke er pakket ind.


Elegant fremtoning. Omkring 60 lastbiler og transportere er på vejene for Maintaler – mange fra Mercedes-Benz.


I dette job er to dage aldrig ens: „Ca. 80 procent af vores ordrer er ad-hoc-transportopgaver“, fortæller Grenzer. „Vi skal ofte kunne reagere inden for kort tid – nogle gange inden for få timer.“ Maintaler blev grundlagt i 1991 af Grenzers far, Norbert, og firmaet beskæftigede sig i starten med transport af aviser og tidsskrifter, men udviklede sig senere til et logistikfirma inden for ekspreslevering og beskæftiger i dag næsten 100 medarbejdere fordelt på to afdelinger. Firmaet opererer også internationalt og er stadig i vækst.

Specialisering har været deres opskrift på succes. „Vi satsede tidligt på direkte kørsel og specialkørsel og udviklede os til primært at have fokus på store og tunge forsendelser“, fortæller 37-årige Grenzer. Da dette marked blev mindre attraktivt, lykkes det at finde andre nicher: „Siden 2011 har vi også haft termotransport på programmet.“

Et år senere kom transport af biler i lukkede sættevogne til, og siden 2014 har de også kunnet tilbyde fragt af værdifulde genstande, hvor der er risiko for tyveri. Sidstnævnte sker i biler med sikkerhedsudstyr. Og hvis man har transportopgaver, der kræver personlig ledsagelse, eller måske ligefrem har brug for lynhurtig levering med en chartret helikopter, står Maintaler også klar til at hjælpe.

Alt dette kan kun lykkes, hvis man har et personale med den helt rigtige uddannelse, en effektiv IT-infrastruktur – og en bilflåde i topform. Ud over adskillige personbiler består denne af omkring 60 lastbiler og transportere, alle i elegant sort. 75 procent af erhvervskøretøjerne kommer fra Mercedes-Benz – ud over Actros er Atego og Sprinter også repræsenteret. „Vores kunder sætter pris på den eksklusive vognpark med alle tænkelige former for ekstraudstyr og professionelle chauffører“, fortæller Grenzer.


I forhold anskaffelse af bilerne har Maintaler i lang tid haft et samarbejde med Mercedes-Benz Finans. Mere end 30 biler i den nuværende flåde er finansieret eller leaset på denne måde. „Ud over gode vilkår er det en fordel for os, at alt forløber gnidningsfrit“, forklarer Grenzer. På basis af hans investeringsplaner fastlægges der hver 12. måned en kreditramme for det kommende år. „På den måde kan låneaftaler behandles med det samme.“

Hans kontaktperson hos Mercedes-Benz Finans, Matthias Oberwinder, er også ansvarlig for CharterWay-aftalerne: „Vi indgår aftalerne for vores biler på 40 ton, i varianten Service Complete.“ Oberwinder sætter pris på kontakten til medarbejderne hos Maintaler. Både som bankrådgiver, men også fordi han hele tiden har lejlighed til at lære nye og usædvanlige transportløsninger at kende.

www.maintaler.en

www.facebook.com/maintaler

Billeder: Alex Kraus


Ekspreslogistik med »M« som i Maintaler.

Hurtig, sikker og pålidelig. Bilerne med det markante bogstav på fronten arbejder på Europas veje døgnet rundt.




Billeder: Maintaler ekspreslogistik

Endnu ingen kommentarer