Arocs 2658 med turbo-retarder-kobling hos Scholpp Kran & Transport

Handel & logistik

Det er kranlogik.

Skræddersyet arbejde med den tungeste last – det er hverdagskost for Scholpp Kran & Transport GmbH fra Stuttgart. For at kunne holde dette løfte befinder der sig to Arocs-lastbiler 2658 med op til 180 ton med turbo-retarder-kobling i vognparken.


Meget plads er her ikke. Spunsvæggene af stål rager op ad det opbrudte underlag, og gør udgravningen i centrum af Göppingen trang. Forude begrænser kæmpe betonbrokker arealet. Opgaven: Den store kran S-GK400 fra Scholpp skal stille en byggekran op. Forsigtigt ruller den 6-akslede kran ned af rampen. Da kranen er ankommet til jordens fordybning, slår kranføreren Jens Schmidt alle dæk til i en vinkel på 45 grader med styring på alle hjul og begynder at køre. Så et stop – S-GK400 er i position. Støttebenene er hurtigt kørt ud og sænket ned på støttepladerne.

Nu gælder det om at anbringe i alt 80 ton kontravægt sikkert på kranhækken. Lastbilchaufføren Stephan Ludwig sætter sin Arocs 2658 i bakgear. Normalt er det meget hårdt fysisk arbejde for menneske og maskine. Ludwig ruller bagud ned ad rampen med en ballastvægt på 43 ton. Men den 31-årige chauffør er afslappet, vogntoget med en totalvægt på 66 ton, holder han kun med speederpedalen: „Arocs er forsynet med turbo-retarder-kobling. Så kan jeg også anlægge det fulde drejningsmoment ved lave omdrejningstal og kan dermed manøvrere helt perfekt.“

Og det glæder ikke kun Stephan Ludwig. „Turbo-retarder-koblingen var den vigtigste funktion for os i forbindelse med ledsagekøretøjerne. Netop til vogntog med 97,5 ton har vi længe ledt efter et slidfrit og lettere alternativ til den tunge momentomformer“, siger Stephan Burkhardt. Han er prokurist og chef for Operations hos Scholpp Kran & Transport GmbH.



Slid er minimeret.

Også for en brancheduks som Scholpp er lastbilernes eksakte performance i grænseområdet blevet endnu vigtigere. For der er kamp om markedet: „Nutidens byggekraner på byggepladserne bliver hele tiden mere effektive og overtager mange af de opgaver, som vi klarede tidligere. Opgaverne bliver færre, men til gengæld mere krævende og lastintensive“, siger Stephan Burkhardt. Scholpp satser derfor på mere fleksible og samtidig mere effektive kranløsninger for at holde konkurrenterne på afstand.

Denne fokusering på know-how inden for kraner er gennemgående for firmaet Scholpp Kran & Transport GmbH: 1956 – det tyske økonomiske opsving tog fart og kraner var sjældne – derfor lod firmaets grundlægger Alfred Scholpp den første mobilkran bygge, en KS 36. I årtiernes løb udviklede Scholpp sig til at være en af Europas førende virksomheder inden for industrimontage i hele verden med mere end 1 400 medarbejdere.


Manøvreringsområde. Takket være turbo-retarder-koblingen er manøvrering med en totalvægt på 66 ton på byggepladsramper som her i centrum af Göppingen heller ikke noget problem for kraftpakken Arocs 2658 op til 180 ton.


I mere end 30 år har Martin Scholpp, der er søn af virksomhedens grundlægger, været med til at præge virksomhedens historie. Indtil han i 2013 kom til erkendelsen: Den tidligere regionalt baserede kranvirksomhed havde brug for en anden strategi end industrimontage i hele verden. Med en rask beslutning købte han selv kran- transportvirksomheden ud af Scholpp-gruppen og ledede nu selv denne som selvstændig virksomhed som administrerende direktør.

„Skræddersyet arbejde med tung last“ – for Martin Scholpp betyder det at agere med stor nøjagtighed og høj effektivitet inden for alle forretningsområder: „Last bliver hele tiden større og tungere, samtidig skærper myndighederne kravene og de store byggepladser arbejder mere snævert. Derfor har vi brug for et særdeles ekffektivt team“, siger Martin Scholpp.


Kranbrødre. Stephan Ludwig (tv.) og hans bror Thorsten er også ansvarlige for kranopbygningen som lastbilchauffører.


Værdsat kran-know-how.

Hans højtudviklede sans for kranvirksomhed gør Martin Scholpps virksomhed i metropolregionen Stuttgart med ca. 10 000 opgaver om året til førstevalg for entreprenørvirksomheder og andre sværvægtere, som f.eks. energiproducenten EnBW, raffinaderiet i Karlsruhe eller diverse mobiludbydere. Til ethvert anvendelsesområde – lige fra sværgodstransport af maskindele med havneomlæsning til opstilling af byggekraner – har den omfattende Scholpp-vognpark den passende løsning med sine nuværende 50 mobilkraner.

Den effektive rygrad til alle opgaver består af Mercedes-Benz lastbil- og ledsagekøretøjflåden, hvor Arocs 2658 spiller en central rolle. „Men det vigtigste for vores succes er imidlertid vores topmotiverede medarbejdere“, siger Martin Scholpp. Som f.eks. virksomhedens chauffører. De varetager ikke blot regulære sværgodsture, men er ved kranopgaver bl.a. også ansvarlige for opbygningen af kranen, forberedelsen af ballastvægten og vippekranen.

For Martin Scholpp er det en selvfølge, at Arocs-lastbilerne er udstyret med den bedstmulige sikkerhedspakke. Og det gør også Martin Scholpp attraktiv som arbejdsgiver. Ud over Stephan Ludwig arbejder og arbejdede også den yngre bror Thorsten, far Thomas og endda bedsteforældrene Manfred og Hilde Wünsche hos virksomheden. Hvad synes Stephan Ludwig bedste om ved sit job: „Det bliver aldrig kedeligt“, siger han og sætter sig igen i førersædet. Den store Scholpp-kran S-GK500 venter i Plochingen – og en 80 ton tung sag skal omlæsses til et skib.


Højt specialiseret. Arocs-lastbilerne 2658 spiller en vigtig rolle hos Scholpp, da de hjælper kranerne optimalt ved enhver opgave.


Fotos: Henrik Morlock

5 kommentarer