Køleopbygning drevet med solenergi: Antos hos Rinklin Naturkost

Bil & teknik

Soleklart.

Rinklin Naturkost leverer til hundredevis af økobutikker og -markeder i det sydvestlige Tyskland. Familievirksomheden tilstræber konsekvent en klimavenlig logistik. Seneste tiltag: Et CO₂-neutralt lager – og en Antos med solenergikøling fra firmaet TBV Kühlfahrzeuge.

500 leverandører forsyner grossisten med økovarer. Regionale varer med økomærke fra Bioland, Demeter og Naturland foretrækkes.


En næsten skyfri himmel og strålende solskin i Kaiserstuhl helt nede i det sydvestlige Tyskland – de bedste betingelser for Antos'en hos Rinklin Naturkost! I køleopbygningen bliver økogrossistens varer nemlig tempereret ved solens kraft. Fire fotovoltaikmoduler dækker taget og funkler i modlyset. Kølesystemet får yderligere energi fra generatoren i Antos 2536, der for kort tid siden sluttede sig til bilflåden i familievirksomheden fra Eichstetten ved Freiburg.


Gul flåde. Den „soldrevne Antos“ er den nyeste af i alt 35 lastbiler i Rinklin-flåden. Rinklin hjælper producenten TBV ved udviklingen af det solenergiforsynede kølesystem.
Gul flåde. Den „soldrevne Antos“ er den nyeste af i alt 35 lastbiler i Rinklin-flåden. Rinklin hjælper producenten TBV ved udviklingen af det solenergiforsynede kølesystem.
Kæmpe udvalg, hurtig levering. Tredje generation i firmaet Rinklins tilbyder økovarer - i dag også på et økomarked med et stort sortiment, men først og fremmest som grossist.
Kæmpe udvalg, hurtig levering. Tredje generation i firmaet Rinklins tilbyder økovarer - i dag også på et økomarked med et stort sortiment, men først og fremmest som grossist.
Chaufførerne forsyner otte til ti erhvervskunder pr. dag med varer.
Chaufførerne forsyner otte til ti erhvervskunder pr. dag med varer.

„Da opbygningsproducenten TBV præsenterede teknologien for os, stod det klart: Det er lige noget for os!“, siger Jochen Rinklin. Den 32-årige driver virksomheden sammen med sine brødre Armin og Harald. Kølesystemet forlader sig alene på batteriet, der får tilført energi fra solen og generatoren. Det kan derfor fungere uden de vanlige løsninger: En egen dieselmotor eller et eget kraftudtag. Resultat: Intet ekstra forbrug og ingen CO2-emission! Energilageret muliggør desuden en fuld køleeffekt i mindst 30 minutter, efter at motoren er slukket.

„Dermed er den tid, hvor lastbilen holder stille i forbindelse med en levering, i hvert fald dækket ind.“ For eksempel her midt på dagen foran „torvebutikken“ i Freiburg-Rieselfeld. Mødre med små børn, ansatte, der har pause, ældre mennesker – mange kender hinanden her, og de bliver stående og får sig en lille sludder og lægger næsten samtidig ost, salat eller appelsiner i kurven. Godt, at chaufføren Oliver Redmann kommer med nye forsyninger i sin „soldrevne Antos“.



Økovarer er ikke kun efterspurgt i Rieselfeld: Rinklin Naturkost forsyner ikke alene mere end 600 biobutikker og -markeder, men også restauranter med mælkeprodukter, frugt, grøntsager, drikkevarer fra æblesaft til vin, pastaprodukter og smørepålæg i certificeret økologisk kvalitet. Sortimentet i den 250 medarbejdere store virksomhed omfatter for tiden omkring 12 000 artikler. Kunderne er placeret i det vestlige Baden-Württemberg, i de sydlige dele af Hessen, Rheinland-Pfalz og Saarland samt i naboregionen Alsace. 35 lastbiler, alle fra Mercedes-Benz og med køleopbygning fra TBV, er på farten seks dage om ugen. Hvert år kører de i snit 150 000 kilometer.



„For os hører klimabeskyttelse ganske enkelt med til den økologiske tankegang“, siger Jochen Rinklin. Derfor produceres der varmt vand med den varme, der afledes fra lagerkølingen. Ud af stikket kommer der grøn strøm. „For kort tid siden tog vi en yderligere varehal i brug og omstillede ved den lejlighed hele lageret til køling uden syntetisk kølemiddel. Det betyder, at stedet nu er CO₂-neutralt.“ Og vores „soldrevne Antos“ forbedrer klimabalancen yderligere!



TBV kølebiler.

TBV fra Willstätt i Baden har i knap 40 år været specialister i konstruktion og produktion af kølebiler. Solenergikølingen arbejder uafhængigt af motoren, og ekstra brændstofforbrug og CO2-emission er ude af billedet. I bilen har anlægget kun brug for at 'spille sammen' med generatoren. Energien lagres i litium-ion-batterier. Kølemidlet er tilgængeligt i en „Totally Green“-udførelse, der er fri for CFC-gas. Anlægget kan leveres til kølebiler i alle størrelser, for eksempel også til biler, der er baseret på en Sprinter.


Fotos: Henrik Morlock

12 kommentarer